Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ved Helga Friis Byrialsens død

En kendt og populær skikkelse i Allingåbro, tidl. kæmner og redaktør Helga Friis Byrialsen, bliver mindet i det følgende:

”Meddelelsen om, at Helga Friis Byrialsen er død, 87 Ã¥r, kalder gode minder frem om en kvinde, der pÃ¥ flere mÃ¥der var usædvanlig.
Helga blev født på et landbrug i Sorvad, og efter tiden på Gjesing Skole blev Helga elev på den daværende Vivild-Vejlby Kommunes kontor i Allingåbro. Allerede i 1949 blev den helt unge pige konstitueret som kæmner, og den officielle udnævnelse kom d. 1. januar 1949. Helga var givetvis én af landets yngste kæmnere.
I dag er det lidt pudsigt at tænke på, at kommunekontorets samlede bemanding bestod af Helga og hendes fem år yngre søster Edith, der i dag er bosat i Vorup. De to passede kontoret sammen i otte år, inden søsteren flyttede til Odense. Slog dagtimerne ikke til, arbejde de om aftenen. En dag om ugen cyklede de til Vivild for at holde kontordag dér og havde ofte mange tusinde kroner med sig.
Helga var også i kraft af sine andre gøremål allerede tidligt en kendt personlighed i lokalområdet. Hun tog organisteksamen som 16-årig og spillede gennem 45 år til kirkelige handlinger i Vivild Kirke. Hun var medlem af Vejlby Menighedsråd i 15 år og bestred poster som kasserer og kirkeværge i flere af årene.
Mit personlige kendskab til Helga går tilbage til 1973, da De Bergske Blade (i praksis Randers Dagblad) købte Rogsø-Sønderhald Herreders Folkeblad af Helga. Efter sin mands død havde Helga været bladets redaktør og forretningsmæssige leder, og det var et veldrevet og anerkendt blad, som jeg blev ansvarshavende for gennem syv år.
Den første tid havde redaktion og annonceekspedition til huse i det tidligere A.L. Pedersens Bogtrykkeri på Hovedgaden i Allingåbro. Jeg kørte til Allingåbro efter behov, dog mindst én gang om ugen og husker, at Helga ofte serverede en lækker æblekage til den fælles eftermiddagskaffe.
Mild og venlig af væsen, men ogsÃ¥ et ordensmenneske med sine bestemte holdninger – sÃ¥dan var Helga. Hun fik heldigvis et godt og langt liv, selv om hun ikke blev sparet for personlige sorger.
Æret være Helgas minde!”

Kilde: Skrevet af Knud Mogensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 2. marts.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam