Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Om Den Hemmelige Fjord

NÃ¥r vi bringer følgende, skyldes det det tætte naboskab til ’Randers Fjord – i alt fald for Norddjurs Kommunes vedkommende:

”Jeg er repræsentant for Naturfredningens Randers-afdeling og har deltaget i arbejdsgruppen ”Den Hemmelige Fjord”, og jeg har færdedes pÃ¥ fjorden, siden jeg var barn.
Naturfredningsforeningen, som fejrer 100 års jubilæum i år, har fra starten haft som ét af sine hovedmål at sikre den frie adgang til naturen. Samtidig arbejder vi for at beskytte naturen og skabe større sammenhængende naturområder.
Gruppen ”Den Hemmelige Fjord” blev oprettet pÃ¥ en konference arrangeret af LAG-Randers, og vi har blandt andet arbejdet med at finde egnede steder til at sætte kajakker og kanoer i land – steder, som kan indrettes til primitive rastepladser og steder, som egner sig til at indrette fiskepladser ved.
Vi har besøgt Floes Ladeplads, som med enkle midler kan blive en fin rasteplads både for sejlende i småbåde og andre borgere.
Området ved T-broen i Uggelhuse er også meget velegnet til samme formål.
Skallehusene ved udmundingen af fjorden er et oplagt sted til placering af et fugletårn.
Vi har under vore ture langs fjorden i høj grad savnet skiltning til allerede eksisterende faciliteter som for eksempel fugletårnet ved Øster Tørslev, som man skal være stedkendt for at kunne finde, og som for øvrigt er etableret på foranledning af naturfredningsforeningens ihærdige arbejde og betalt af Aage V. Jensens fond.
Randers Fjord har en lang historie, som vil være spændende at fortælle videre til borgerne og til de mange turister, som forhåbentlig vil besøge området ved fjorden, når vi får gjort det mere tilgængeligt og kendt.
Der har altid været sejlads på fjorden, der har været et stort laksefiskeri med mange laksegårde, og omkring 1099-tallet har der også været et omfattende smugleri. Der er mange spændende historier at fortælle om Randers Fjord.
Fjordgruppens visioner er at forbedre adgangen til Randers Fjord. Det er ønsket at bygge fem/syv landingssteder/rastepladser for dag-rast. Enkelte af disse kan udstyres med muldtoiletter og mulighed for overnatning – for eksempel i shelters. Der kan ogsÃ¥ bygges udsigtspladser og etableres fiskepladser med handicapadgang og et lille rækværk, sÃ¥ ogsÃ¥ børn er sikret.
Fjordgruppen har haft løbende kontakt til både LAG og til Randers Kommune, og vi håber, at vores arbejde vil indgå i det nye projekt med at beskrive Randers Fjord som naturpark.
Fjordgruppens forslag er helt i overensstemmelse med Naturfredningsforeningens intentioner, og udover de hér nævnte forslag vil foreningen arbejde for flere stier og udsigtspladser, så der bliver bedre tilgængelighed og synlighed for de dejlige områder ved fjorden.
For Naturfredningsforeningen er det altid vigtigt at beskytte naturen, og hvis benyttelse og beskyttelse kolliderer, er det beskyttelsen, som er vigtigst for os. Men i Naturpark Randers Fjord behøver der ikke at være nogen konflikt.
At give god adgang behøver ikke at forstyrre sårbar natur som rugende fugle. Ved at lægge stier og udsigtspladser fornuftigt kan gæsterne ledes uden om de mest sårbare områder. Beskyttelsen er jo en forudsætning for benyttelsen, for uden en rig natur er der ikke nogen natur, der er værd at besøge.
Naturfredningsforeningen arbejder også på at skabe større sammenhængende grønne områder, som kan sikre genudveksling i de enkelte plante- og dyrepopulationer.
I pjecen ”Fremtidens natur i Randers Kommune” peger vi blandt andet pÃ¥, at stien fra Randers Bro til Romalt Enge kan forlænges til Grund, og at der kan markeres natur- og kulturstier for gÃ¥ende og cyklister i Floes og Floes Skov.
Vi foreslår også en cykelsti fra Tjærby til Sødring og etablering af en lille rasteplads ved vejen mellem Øster Tørslev og Tørring på et sted, hvor der er den fineste udsigt over Randers Fjord.
Der er rigtigt mange forslag til forbedring af bÃ¥de synlighed og tilgængelighed, som vi hÃ¥ber vil indgÃ¥ i det fremtidige arbejde med Randers Fjord som naturpark.”

Kilde: Skrevet af Linda Drotten fra Randers i Randers Amtsavis d. 22. februar.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam