Venstres udenrigsordfører polemiserer mod Socialdemokraterne over det dobbeltmoralske i, at Mubaraks parti indtil for nylig har været medlem af Socialistisk Internationale ligesom Socialdemokraterne:
”Oppositionen har aldrig forsøgt at smide Egyptens præsident ud af deres fælles sammenslutning, Socialistisk Internationale, men klandrer kongehuset for ikke at have frataget ham Elefantordenen. Moral er godt, men dobbeltmoral er Ã¥benbart dobbelt sÃ¥ godt!
Socialdemokraterne er medlem af den internationale sammenslutning af socialistiske partier. Hér samles socialister fra hele verden i kampen for deres fælles holdninger og mål. Anker Jørgensen såvel som Helle Thorning-Schmidts egen svigerfar, Neil Kinnock, er begge ærespræsidenter i organisationen.
Med i organisationen var Egyptens regeringsparti, NDP, ligeledes indtil for ganske nylig. Officielt er de ikke blevet smidt ud, men efter d. 28. januar i år figurerede landet ikke længere på den officielle medlemsliste, der kan ses på Internettet.
Toppen af socialister har givetvis ment, at det var pinligt at være i samme forening som Hosni Mubarak, hvis styre i øjeblikket møder stærk folkelig modstand. At det egyptiske regime langtfra respekterer grundlæggende menneskerettigheder, er imidlertid ikke nogen nyhed, og det er således meget mere pinligt, at de socialistiske partier ikke for længst har smidt deres egyptiske kampbrødre ud af organisationen for længst.
Helle Thorning-Schmidt har åbenbart ikke ment, at Mubarak og hans partis handlinger var grove nok til, at hun ikke ville være i stue med dem. Hun burde ellers have haft rig mulighed for at vende emnet med sin forgænger, Anker Jørgensen, eller sin svigerfar, Neil Kinnock.
Det virker derfor temmelig mærkværdigt, når Socialdemokraternes partnere i SF kræver, at kongehuset skal hjemkalde dén elefantorden, der er i den egyptiske præsidents varetægt, når Socialdemokraterne ikke ser noget problem i at samarbejde med dét parti, han er formand for.
MÃ¥ske burde oppositionens bud pÃ¥ en kommende udenrigsminister, Villy Søvndal, gøre sig dén ulejlighed at rede trÃ¥dene ud og gøre det klart, om deres egyptiske meningsfæller er stuerene eller ej.”
Kilde: Skrevet af V-udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen i Randers Amtsavis d. 14. februar.
/Bjarke & Rex.