Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ny planlov MÃ… ikke blive vedtaget

Hér kan du læse 3 naturfredningsfolks analyse om det forkastelige i at lave en ny planlov, der giver udvidede muligheder for bosætning i naturområder:

”Et kortsigtet udsalg af vores fælles natur, Ã¥bne landskaber og unikke kyststrækninger gør ikke Østjylland rigere – kun grimmere. Vi opfordrer derfor indtrængende alle ansvarlige politikere til at nedstemme dét forslag, der i dag førstebehandles i Folketinget.
De bebudede lempelser af Planloven skal i store træk gælde for os, der bor i det sÃ¥kaldte udkantsdanmark, men de er sÃ¥ omfattende, at over 40% af Danmarks areal – og over 50% af kystlandskaberne generelt – omfattes af dét lovforslag, som ogsÃ¥ forskere, videnscentre og Kommunernes Landsforening advarer mod konsekvenserne af.
Lempelserne indebærer nemlig med sikkerhed, at vores smukke åbne landskaber plastres til og århundreders nidkær beskyttelse af vores attraktive langstrakte og ubebyggede kystlandskaber udhules. For kommunerne mister retten til at planlægge, hvem der må bygge hvor. Vi forstår godt, at folk gerne vil have en bolig i smuk natur. Vi forstår også godt, at små entreprenører vil udvide. Vi anerkender, at fristelsen for byrådene til at hive penge hjem i en slunken kommunekasse kan overskygge langsigtet planlægning.
Men dét bliver vi som samfund ikke rigere af, for det indebærer ekstraudgifter til anlæg af veje, kloakering og affaldshåndtering. Ekstraudgifter, fordi de systemer allerede eksisterer dér, hvor vi i dag har byggeri og endda ofte ledig kapacitet til nybyggeri. Men nok så væsentligt bliver vi som samfund fattigere på vore unikke fælles landskaber, og dét tab er for altid.
Man kan roligt postulere, at naturen i en kommune, for eksempel Mariagerfjord, er dens største ressource, og vel også dét tilflyttere og især turister kommer for at nyde. Hvis naturen forsvinder på grund af øget byggeri langs kysterne, ja, så bider man sig selv i halen.
Lempelserne har sÃ¥ledes omfattende konsekvenser, og vi opfordrer derfor indtrængende til, at regeringen gør sig dén umage at foretage en samfundsøkonomisk analyse af, hvad vi har ud af disse ændringer. Før dén foreligger, mÃ¥ forslaget som minimum tages af bordet. Alt andet er kortsigtet og ødelæggende udsalgspolitik.”

Kilde: Skrevet af formand Ole Guldberg fra DN Mariager Fjord, samrådsformand Søren Højager fra DN Østjylland & præsident Ella Maria Bisschop-Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening i Randers Amtsavis d. 9. februar

Kilde:

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam