Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi vil forhindre flere sygehusnedskæringer!



”I sidste uge annoncerede Region Midtjylland deres spareplaner. Det blev besluttet, at de medicinske senge i Viborg og Ã…rhus samt fødeafdelingerne i Holstebro og
Silkeborg lukkes. Sygehusene i Aarhus lægges sammen og det skal sygehusene i Silkeborg og Viborg også. Endelig forventes det, at 1.500 stillinger skal nedlægges.
Det vil naturligvis forringe kvaliteten af servicen for den enkelte borger.

En trist, men nødvendig beslutning. Nødvendig fordi regeringen har ført en forfejlet sundhedspolitik og ikke har villet bidrage til at hjælpe de regioner, der står overfor
nedskæringer.

Det er et faktum, at mange af de sygehuse, som står overfor nedskæringer, er blevet straffet for at behandle for mange patienter. De sygehuse, der behandler ekstra
mange patienter, får et beløb fra den såkaldte "Løkkepose" som belønning. Men, der er et loft over, hvor meget hver enkelt region kan få udbetalt. Når sygehusene rammer dette loft, kommer der ikke flere penge. Derfor var der i 2009 og i 2011 sygehuse, som i princippet behandlede patienter uden at få en krone for det.

De sygehuse, der løber hurtigt, bliver altså derefter takket med en fyreseddel...

Men hvorfor valgte sygehusene så at behandle ekstra mange patienter, når de vidste, at de ville kunne ramme loftet? Det er meget enkelt: Hvis sygehusene ikke fastholder
en høj aktivitet, så kan patienterne med behandlingsgarantien i hånden gå til et privathospital, hvorefter regningen ender hos regionen og i sidste ende hos sygehusene. De bliver med andre ord tvunget til at fastholde en høj aktivitet, hvad
enten der er penge til det eller ej, da alternativet er dyrere behandlinger.

Dén model mener SF er forkert.

I en kommende S-SF regering vil sundhed have en høj prioritet. Vi vil hæve afgifterne på cigaretter og andre usunde produkter, afskaffe fradraget for sundhedsforsikringer og indføre en arbejdsskadeafgift på farligt arbejdsmiljø. Det vil tilsammen give os 5,1 mia. kr. Af dem vil vi bruge 900 mio. kr. til at fjerne loftet over den såkaldte "Løkkepose".

For et år siden hånede statsministeren dette forslag. Men sandheden er jo, at Region
Midtjylland ikke er den eneste region, der skal foretage fyringer. For eksempel ventes Odense Universitets Hospital at skulle nedlægge mellem 400 og 700 stillinger.

Statsministeren og regeringen er endnu ikke kommet med et bud på, hvordan de vil hjælpe de regioner, der står overfor besparelser. Med andre ord, vil de ikke løfte en finger for at undgå de kommende fyringer og de uundgåelige serviceforringelser for den enkelte borger.

SÃ¥ meget for at være til gavn for patienterne.”

Kilde: Indsendt til Netavisen d. 8. februar af Jonas Dahl, Sundhedsordfører for SF.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam