Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Landbruget kan ikke købe sig et bedre omdømme, men må gøre tingene bedre

En medarbejder fra Danmarks Naturfredningsforening kritiserer at landbrugets organisation vil pynte landbruget med dyr reklame kampagne istedet for at bruge midlerne på på relle forbedringer som af sig selv giver et godt omdømme.

”60 millioner kroner. Dét er, hvad dansk landbrugs hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, har sat af til at skaffe sig et bedre omdømme over de næste tre Ã¥r.
Det er et rigtigt stort beløb. Især når det efter min bedste overbevisning ikke vil ændre noget som helst på landbrugets omdømme. Det er måske muligt på kort sigt at forbedre dét billede, som en stor del af befolkningen har af landbrugsproduktionen. Nemlig, at dyrene bliver presset til det yderste, at naturen lider overlast, og at vandet bliver forurenet med sprøjtegift og næringsstoffer, men på den lange bane har en reklamekampagne ingen effekt. Når økologerne trækker 78.000 mennesker af huse i april for at se på, at køerne bliver lukket på græs, er det jo, fordi vi alle sammen higer efter at få at vide, at vores mad bliver lavet på en ordentlig måde. Det er et omdømme, man ikke kan købe sig til. Hvis man virkelig ville forbedre landbrugets omdømme, kunne man have brugt de 60 millioner kroner til at lave naturpleje.
F.eks. en tilskudsordning, hvor man kunne søge om tilskud til at lave randzoner eller sprøjtefri §3-områder. Dét ville være et stærkt signal. Et signal om, at man reelt vil gøre det godt for miljø og natur. I stedet bliver det ved festtalerne, samtidig med at landmændene klager sig, hver gang kravene strammes.
Men på langt sigt er det kun muligt at skabe sig et bedre omdømme ved at opføre sig anderledes. Lytte til kritik og acceptere, at også landbruget bliver nødt til at leve op til miljøkrav. Acceptere, at samfundet kræver noget til gengæld for alle de milliarder, der postes i landbruget gennem EU og nationale kompensationer og skattelettelser. Og at indse, at høje udbytter fra marken og flere kilo flæsk ikke er de eneste succéskriterier for dansk landbrug.
For landmændene er der kun én vej til et bedre omdømme, og dét er at droppe forelskelsen i vækst og i stedet satse pÃ¥ bedre forvaltning af dyrevelfærd og miljø. SÃ¥ ville landbrugets charmeoffensiv begynde at give mening.”

Kilde: Landbrugspolitisk medarb. Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfredningsforening i Amtsavisen d. 4/2.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam