En medarbejder fra nævnte afdeling fortæller i dag om det ulogiske i at lukke hendes afdeling i Randers:
”BÃ¥de som privatperson, men specielt som ansat pÃ¥ Regionshospitalet i Randers synes jeg, debatten omkring besparelserne pÃ¥ byens sygehus er en smule unuanceret, og jeg undrer mig.
Jeg undrer mig over, hvorfor ingen eller i hvert fald så få politikere interesserer sig for patienter med en urologsik problemstilling.
Afdelingen var ellers lovet opbakning fra blandt andre byens borgmester og Jørgen Winther, men dén opbakning har indtil videre været svær at få øje på.
Uroologsik afdeling har tilknyttet patienter i alle aldre fra vugge til grav – bÃ¥de kvinder og mænd. Det kan dreje sig om alt fra godartede lidelser til livstruende sygdomme. Men fælles for langt de fleste af vores patienter er, at deres lidelse i større eller mindre grad pÃ¥virker deres liv og livskvalitet.
Jeg undrer mig over, hvor lidt dette tilsyneladende betyder – men er selvfølgelig ogsÃ¥ klar over, at dette ikke er noget, der kan gøres op i kroner og øre.
Jeg undrer mig over, hvad der nu skal blive af disse patienter.
Urologisk afdeling har mellem 8000-9000 patienter igennem om året, og det er jo så meningen at Skejby Sygehus skal overtage disse. Paradoksalt er det, at Skejby i forvejen ikke har kapacitet til at servicere deres eget optageområde, og at vi i forvejen servicerer deres patienter.
I Skejby har de allerede nu problemer med at overholde ventetidsbestemmelserne for bl.a. kræftpatienter. Noget, vi selvfølgelig synes er et kæmpeproblem patientsikkerhedsmæssigt.
Jeg undrer mig over, hvordan det kan være helt udeladt af debatten, hvilke konsekvenser det vil have for denne gruppe, at der ikke er kapacitet til at modtage sÃ¥ mange nye patienter. For at overholde lovgivningen mÃ¥ Skejby Sygehus jo nødvendigvis fokusere ekstra pÃ¥ disse patienter, hvilket sÃ¥ igen vil betyde at andre ventetidsbestemmelser ikke kan overholdes og andre grupper af patienter mÃ¥ omvisiteres til de private hospitaler – og sÃ¥ er besparelserne unægtelig for alvor svære at fÃ¥ øje pÃ¥.
Jeg undrer mig over, hvordan en velfungerende afdeling med en høj produktionsandel den ene dag kan blive flyttet til nye renoverede lokaler, hvor de ansatte får at vide, der satses yderligere på den ambulante aktivitet, og den næste dag bare kan lukke og slukke.
Jeg undrer mig over, hvordan dét hænger sammen.
MÃ¥ske jeg snart bliver klogere?”
Kilde: Lægesekretær Anne Østergaard Singers fra Urologisk ambulatorium i Randers i Amtsavisen d. 31/1.
/Bjarke & Rex.