En ældre borger er bekymret ved udsigten til en afskaffelse af efterlønnen. Hun skriver således:
”Efter at den borgerlige regering har bidraget stærkt til, at stort set alt er taget fra ”de svageste ældre”, som er godt pÃ¥ vej til at være henvist til ”digitalpleje” frem for ”varme hænder”, samt har været pÃ¥ rov pÃ¥ dagpengeomrÃ¥det m.m. er turen nu kommet til de ”næstsvageste/efterlønnerne”, som nu skal blive fem Ã¥r mere pÃ¥ jobbet.
Størsteparten af efterlønnerne er ufaglærte og kortuddannede og har haft hårdt arbejde i mange år og er som følge heraf trætte og nedslidte, men ikke syge. Hvad sker der med en træt og nedslidt krop, som tvinges til fortsat arbejde? For mig er der ingen tvivl: den bliver syg og i værste fald dør den. Omvendt vil hvile og ro standse nedslidningen og i bedste fald reparere skader. Dét giver efterlønnen mulighed for. Rent økonomisk er efterlønnen ingen guldgrube for modtageren, ligesom afskaffelsen af den ikke vil være en guldgrube for samfundet. Måske tværtimod.
Den borgerlige regerings devise mÃ¥ være som stroferne i en sang, jeg ofte i denne tid hører i mit indre, som vistnok hedder ”Ulvetider”. De lyder: ”De stærkeste gør modstand, sÃ¥ de svage ryger først”.”
Kilde: Plejehjemsassistent og efterlønner Else Birkeskov Christensen fra Randers i Amtsavisen d. 18/1.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023
