Det følgende er et svar på et tidligere indlæg, nemlig ét om en lokal fagforeningsmands ønskeseddel:
”Under overskriften ”Ønskeseddel – et Danmark i job” opremser formanden for Metal Randers, Henrik Leth, i et læserbrev d. 16. december en række ønsker, som han mener, en socialdemokratisk ledet regering ville kunne levere.
Men det hører med til historien, at flere jobs i Danmark ikke er ensbetydende med, at flere danskere kommer i arbejde. For desværre er det gået op for de gamle arbejderpartier, at hele grundlaget for arbejdskraftens fri bevægelighed i EU er, at enhver dansk arbejdsgiver med lidt behændighed kan hyre eksempelvis polsk arbejdskraft til 60 kroner i timen. Samtlige domme fra EF-Domstolen begrænser fagforeningernes konfliktret og baner reelt vejen for løndumping i Danmark.
Den triste sandhed er, at dét EU, som socialdemokraterne kæmper så indædt for, samtidig er de danske arbejderes største fjende.
Jeg hÃ¥ber, at det gÃ¥r op for arbejderpartiernes vælgere, før det er for sent. I det hele taget bør Henrik Leth nok satse mere pÃ¥ julemanden, hvis han vil have nogle ønsker opfyldt. I hvert fald, hvis en eventuel S-SF-regering fortsat kun har ”Fair Løsning” at byde pÃ¥. At plukke borgere og virksomheder endnu mere i skat kan umuligt øge jobskabende initiativer i den private sektor, og for hver 37 fuldtidsansatte, der presses til at arbejde 12 minutter mere om dagen, afholder man jo én person fra at komme ind pÃ¥ arbejdsmarkedet. Ingen tvivl om, at Socialdemokraterne og SF har de bedste intentioner, de har bare ingen realistisk løsningsmodel.”
Kilde: Skrevet af DF-folketingskandidat Claus Kvist Hansen i Randers Amtsavis d. 29. december.
/Bjarke & Rex.