En tidligere læge fra lokalområdet skriver i dag følgende opsang til politikerne om at vågne op og tænke visionært med henblik på udviklingen af Bønnerup Strand:
”Svaret pÃ¥ ovennævnte spørgsmÃ¥l er JA. Men det kræver visioner, nytænkning, penge og handling.
For cirka 30 år siden udsendte det daværende Århus Amt en række rapporter om den regionale udvikling. Det blev slået fast, at forudsætningen for en landsbys overlevelse er en velfungerende detailbutik og et stabilt befolkningstal.
Bønnerup Strand har gennem mange år haft et stabilt befolkningstal (cirka 800), men det er mit indtryk, at den anden faktor, nærbutikken, kan være truet (faldende omsætning, relativ dårlig beliggenhed, ældre bygning).
I Kommuneplan 2009 fremhæves det om Bønnerup Strand, at fiskeriet skal bevares og udbygges. Den af kommunen bestilte 'masterplan', kaldet Udvikling af Bønnerup Havn, fra 17. juni 2010, har samme sigte.
Masterplanen er særdeles visionær og realiseres den, vil Bønnerup Strand komme på verdenskortet. Masterplanen opererer med udbygning af fiskerihavnen med forlængelse af midtermolen og udbygning af østmolen med henblik på fiskerierhverv. Den slår fast, at detail- og specialbutikker skal placeres i det kystnære område og dermed udgøre en helhed. Der skal være plads til et rigt caféliv, plads til børneleg, liv og samtale uden blinkende lygter og generende muzak, som f.eks. i Løkken. Der skal bygges en kystnær kanal med gangbroer. Sandet fra kanalbyggeriet bruges til at opbygge et klitområde vest for havnen.
Den 2. november 2010 vedtog kommunalbestyrelsen en max-grænse på kun 300 kvadratmeter for butikker på havnen med et flertal af SF, A og to V-medlemmer. Argumenterne var tynde. Brugsen har behov for 500 kvadratmeter. Ved at samle butikkerne på Bønnerup Havn vil omsætningen uden tvivl øges. Alternativ til provianthandel på havnen er brug af centerområder, hvoraf der er udlagt to, nemlig Bønnerupvej 10 og langs med Skibsbyggervej. En placering af et varehus på en flad mark mellem Bønnerup Strand og Gl. Bønnerup vil efter min mening være meget uhensigtsmæssig.
Kære politikere. Tænk visionært og ikke som administratorer og kassemestre! Jeres indsats består i at realisere de visioner, der tegnes i den af jer bestilte, geniale masterplan. Kom i gang med at ansøge fonde!
Brugeroplysning: Der udarbejdes lokalplan for vores område i januar/februar 2011 med høringsfase på otte uger.
Slip gravkøerne løs! - Bønnerup Strand er en enestående perle.
Kilde: Thorstein Stefansson, Færingevej 22, Bønnerup Strand, 8585 Glesborg, i Lokalavisen d. 28/12.
/Bjarke & Rex.