En repræsentant for Enhedslisten sammenligner hér flere af regeringens tiltag med den aktuelle danske film ”Kovn”:
”Regeringens gentagne pinligheder gør filmen ”Klovn”'s ditto til smÃ¥tterier.
Listen over pinlig og ødelæggende lovgivning er alenlang, så af hensyn til spaltepladsen skal kun nævnes nogle få. Dybt pinligt og beskæmmende er Birthe Rønn Hornbechs løgn om, at uledsagede flygtningebørn kunne skovles tilbage til Røde Kors-lejre i Afghanistan. Men hér er ingen Røde Kors-lejre! Mere pinlig er dog selve tanken om at afvise børn, der søger asyl, skønt dén slags efter VKO's ni år lange kyniske forfølgelse af flygtninge og indvandrere måske ikke længere burde undre.
En anden pinlighed udgør den sÃ¥kaldte ”genopretningsplan”, De fleste véd, at ordvalg og spin er en stor del af dansk politik.
Man véd, at mange benævnelser skal tildække, had der faktisk foregår; f.eks. er den minimale sociale ydelse, der kaldes starthjælp, et stort benspænd for enver start. Er man i tvivl, kan man jo forsøge at leve for denne ydelse et par år. Men at tale om genopretning, når der faktisk føres en politik, der forringer eller afvikler uddannelsesinstitutioner og udmarver regionernes og kommunernes økonomi, ja dét er et klovneagtigt forsøg på at gøre en dyd af elendigheden.
Ord alene skaber ikke, hvad de nævner, dét er vælgerne forhåbentlig ved at indse.
Men pinligt, dét er det.”
Kilde: Skrevet af Hanne Dalgaard Sejersen fra Enhedslisten i Randers Amtsavis d. 21. december.
/Bjarke & Rex.