En SF-folketingskandidat fortæller hér om, hvordan sandheden kan være i to sider af samme sag:
”1. version: En fredag var jeg med bussen hjem fra Ã…rhus efter en dejlig julefrokost. Bussen var fyldt godt op med glade, trætte og andre, som fornuftigt havde valgt bussen frem for bilen. I Spørring rejste chaufføren sig for at lede efter en ung mand, som i Ã…rhus havde fortalt ham, at han skulle af dér. Den unge mand sov og var ganske umulig at fÃ¥ vækket.
Tre medpassagerer hjalp chaufføren med at få bakset den unge mand ud i kulden, få lidt liv i ham og få kontakt med hans familie, som kunne hente ham. Vi andre ventede og var lettede over, at vi først kørte videre, da den unge mand var hentet. Stor ros til chaufføren for på ansvarlig og myndig måde at tage hånd om sine passagerer. Dét er tryghed!
2. version: En temmelig fuld ung mand forsinkede bussen fra Århus til Randers fredag aften. Unge drikker for meget og er ligeglade med, at deres uansvarlig adfærd forsinker og ødelægger det for andre. Vi opfordres til at tage bussen og lade bilen stå.
Dét gør jeg så, men så skal bussen altså også ankomme til tiden. Unge mennesker må lære at drikke mindre, det er farligt at drikke for meget og hér i vinterkulden skal man passe ekstra meget på, da for meget alkohol gør én træt.
Vi har et valg. Dén måde, vi fortæller historierne på, har stor betydning for, hvordan vi oplever livet. Dén historie, vi vælger at fortælle, har betydning for de valg, vi gør os, hvad enten det er i vores private liv eller i den offentlige debat. Vores fortællinger har betydning for dét samfund, som vi sammen har, og dén fremtid, som vi sammen skal skabe.
Jeg vælger den første historie. Dét valg kan lade sig gøre for os alle, ogsÃ¥ i fremtiden, hvis vi vil. Vi har et valg, nÃ¥r vi skal fortælle om en oplevelse. Et valg, der ogsÃ¥ fortæller hvilket samfund, vi ønsker os.”
Kilde: Skrevet af SF-folketingskandidat Ann Søndergaard Pedersen fra Randers i Amtsavisen d. 18/12.
/Bjarke & Rex.