En mand fra Randers beskriver i dag et forløb, som en bekendt har været igennem med det offentlige system:
”Hvordan er det, vi behandler de syge i dag? Et eksempel: en borger er syg med moderat depression, dÃ¥rlig nakke pÃ¥ grund af slid og et par diskosprolaps og en betændelsestilstand i kroppen, som lægerne ikke kan finde nogen forklaring pÃ¥. Denne borger har igennem snart to Ã¥r været i sygedagpengesystemet.
I dén tid er der ikke sket ret meget fra det offentliges side.
Men så sker der noget, og dét går stærkt. Nu er borgeren blevet afvist som sygedagpengeberettiget med en begrundelse, som lyder, at borgerens tilstand i sygemeldingen er blevet værre og at man desværre på grund af dét ikke har nået at lave en afklaring af denne.
Så er det jo, man tænker, at det danske system er der for de svage, der har brug for hjælp. Så denne borger, som er gift og har to teenagebørn og som er ved at miste alt mod på grund af sygdom og tovtrækkeri med sygedagpengesystemet, er nødt til at finde nogle skjulte kræfter og tage på kommunen for at søge kontantshjælp for at få tingene til at hænge bare lidt sammen.
Men dér falder den næste lussing til borgeren og ægtefællen. Når man er gift og ægtefællen har arbejde, så er der ingenting at få. Den anden ægtefælle skal nu alene forsørge sin familie, betale terminer og hvad der ellers hører en husholdning til på den ene løn.
Dét er der ikke mange, der kan – heller ikke denne familie. SÃ¥ pÃ¥ bare en lille mÃ¥ned er denne syge borger og dennes familie blevet ramt dobbelt af det offentliges velvilje til de svage og syge.
Hvor er det lige, hjælpen til de syge bliver af?”
Kilde: Skrevet af Brian Nielsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 16. december.
/Bjarke & Rex.