En mand fra Randers synes ikke, der er noget som helst grinangtigt ved sagen om Jesper Langballes skriverier om muslimer:
”Jeg kan ikke forstÃ¥ dén mÃ¥de, som Amtsavisen har dækket sagen mod Jesper Langballe pÃ¥. Der var hygge og højt humør, og der blev fortalt sjove historier.
Der er ikke noget at grine ad. Langballes udtalelser er en hån mod mine venner, og det er en hån mod dén religion, der er deres, og som jeg har dyb respekt for, når de igen og igen fremstilles som voldtægtsforbrydere, børnemishandlere og sociale nassere.
Jesper Langballe er sikkert et rart og gemytligt menneske, men dét er sagen uvedkommende. Dét, som han har sagt, er hverken rart eller gemytligt. Langballe er ikke racist, og det er heller ikke dét, som han er dømt for. Han er dømt for at forhåne og nedværdige personer på grund af deres tro, og dét gør det ikke bedre. Langballe er ikke racist, og dét er Dansk Folkeparti heller ikke. Men dén sprogbrug, der anvendes, og dén holdning, som den er udtryk for, dén umenneskeliggør muslimer på samme måde, som nazisterne umenneskeliggjorde jøderne. De ødelagde Tyskland, de stod bag narkohandel, prostitution og pornografi.
Det er en holdning og en sprogbrug, der åbner en ladeport for det værste krapyl, og den baner vejen for en stadigt mere diskriminerende lovgivning. Det er dét, der er kommet til udtryk med den seneste pointsystemlov og den ynkelige variant, Socialdemokratiet og SF er disket op med.
Alle mennesker er ligeværdige. Der bliver trampet på indvandrere, der bliver drevet klapjagt på dem, de er syndebukke. Mange der kommer hertil, har dybe sår på sjælen, de har oplevet ting, der plager dem dag og nat.
Jeg synes, at vi i det mindste skal tilbyde dem mulighed for at være sammen med deres familie, kone og børn, uanset om de er rige eller har været på de 67 bedste universiteter. Det er noget, vi betragter som en selvfølge for os selv, så må det også være det for andre, og vi har jo råd.
Det er vigtigt, at der bliver trukket en stribe i sandet.”
Kilde: Skrevet af Niels Overgaard Hansen fra Enhedslisten i Randers Amtsavis d. 7. december.
/Bjarke & Rex.