Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Energinet.dk bryder grundloven

Det mener i alt fald 3 lodsejere fra Djursland. Herom skriver de følgende i dag:

”Folketingets energipolitisk udvalg har modtaget foretræde af advokat Helle Carlsen tillige med en kabelramt lodsejer.
Det blev gjort meget tydeligt for nævnets 12 fremmødte medlemmer, at Energinet.dk's forsøgsprojekt mangler enhver form for dokumentation for deres påstand om nødvendigheden af et dyrt ilandføringsprojekt til 1,3 milliarder kroner til fordel for et allerede etableret jordkabelsystem på 2 x 170 kv.
Dette jordkabelsystem er godkendt og etableret uden beregninger til et lokalt behov, og kablerne har da også ligget fuldstændigt ubenyttede i jorden i 8 år uden at være spændingssat. Elforbrugerne har betalt 165 millioner kroner til transitkabler, der ikke har været brug for.
Først efter vedtagelsen af det energipolitiske forlig d. 21. februar 2008 blev der sat spænding på kablerne.
Det blev dokumenteret for det energipolitiske udvalg, at netforsyningsselskabet NRGi A/S aldrig har anvendt dette kabelanlæg hverken til transmission eller til forsyningssikkerhed. Djurslands overførselskapacitet klares allerede med 60 kv-kablerne.
Det blev dokumenteret, at kabelproducenten NKT har leveret det ubrugte kabelsystem med en overførsel på 438 MW, og kablerne har derfor rigelig effekt til at kunne transportere Anholt-havvindmølestrømmen ind til Mesballe og videre til Trige.
Det fremgår ikke af Energinet.dk's materiale, hvorfor det ubenyttede transitanlæg ikke må bruges eller hvorfor et spritnyt transitanlæg til 1,3 milliarder kroner skulle være bedre. Energinet.dk's ansøgning til Energistyrelsen har ikke det fornødne grundlag.
Nye anlæg hverken må eller kan anlægges, med mindre at disse er nødvendige for at sikre almenvellet.
Lodsejerne henviser til Grundlovens § 73, idet de ikke agter at lade sig ekspropriere uden først at have sendt sagen til domstolsafgørelse.”

Kilde: Skrevet af Grethe & Stig Krogh samt Sigrid Bluhme i Randers Amtsavis d. 1. december.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam