Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SU-reform er forkert pædagogik

En dame fra Randers mener ikke, at regeringens forslag om at skære i SU fører andet end dårligdomme med sig:

”Regeringen ønsker at vedtage endnu en reform, som er mere til skade end gavn for Danmark og velfærdssamfundet. Regeringen er af dén opfattelse, at god gammeldags belønningspædagogik virker over for vores unge mennesker i Danmark. En pædagogisk tilgang, som virker ganske fortrinligt over for hunde. Belønning og straf – en simpel tankegang uden substans.
Der er en arrogant opfattelse af, at dén SU, som de hjemmeboende får, enten går til rødvin til forældrene eller til de unges caféture.
Sandheden er, at der faktisk er rigtigt mange arbejdsløse, som enten er afhængig af børnechecken eller dens afløsning, når den unge bliver myndig, nemlig SU'en. Men hvad betyder dét for en borgerlig regering?
Gabet mellem rig og fattig må nemlig gerne vokse for dem. Myndig, men afhængig af far og mor er åbenbart vejen frem, hvad der naturligvis er nemmere hos forældre med en god økonomi.
Jeg tror, at rigtigt mange unge mennesker lærer meget mere af at være på det almindelige arbejdsmarked, højskole eller rejse rundt ude i den store verden, end hvis de hurtigt påbegynder en uddannelse, lærer teksterne udenad, men ikke har en virkelighed at sætte det lærte op imod.
Man kunne fristes til at sige, at en del lovgivning bærer præg af dén udvikling allerede.
Transportudgifterne stiger også for de studerende. 70% dyrere, det bliver nok svært at holde de unge hjemme, hvis da ikke de unge skal tage ydmygt imod endnu flere almisser fra far og mor (altså hvis far og mor har råd).
Det er svært at tro på, hvis straf/belønnings-pædagogikken krydret med en besparelse på ca. en milliard kroner fremmer antallet af unge, der får en uddannelse.
I Danmark er du myndig, nÃ¥r du er 18 Ã¥r, men mange vil fremover være tvangsindlagt til en umyndighed over for far og mor, hvis de vil have en uddannelse. Det er svært at tro pÃ¥ reformen, da man kan frygte, at endnu flere vil droppe en ungdoms-/videregÃ¥ende uddannelse. Til skade for Danmark og Danmarks fremtid.”

Kilde: Skrevet af Ann Søndergaard Pedersen fra Randers i Randers Amtsavis d. 25. november.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam