En randrusiansk Venstre-mand skriver hér om mediernes og oppositionens hetz mod Lars Løkke:
”Den meget medieomtalte debat omkring offentlige og private sygehuse og den deraf afledte diskussion omkring sundhedsminister Lars Løkkes bevidste valg om overbetaling af private sygehuse er realpolitisk kørt helt af sporet fra starten af.
Diskussionen kunne have været lagt død fra starten af og er kun holdt i live på grund af mediernes og i særdeleshed oppositionens interesse i at kaste dårligt lys over den nuværende regering.
Det er et faktum, at private virksomheder er momspligtige og at private virksomheder skal beregne omkostninger til deres investeringer og deraf afskrivninger. Så de 25% i overbetaling burde egentlig være lagt til de offentliges priser, så ville det have givet et mere retningsgivende billede.
De involverede parter véd det og pressen véd det. Men det er der jo ikke så meget sensation i. Det er jo sjovere at skabe noget persondramatik.
Derimod burde der være meget mere fokus på offentligt-privat samarbejde. Lokalt kunne vi i Randers Kommune have undgået den seneste store besparelsesrunde, hvis man turde konkurrenceudsætte langt flere kommunale opgaver, end man gør for øjeblikket.
Der er lavet klare beregninger pÃ¥, at der kan spares 15-18% af de kommunale udgifter ved outsourcing i stedet for insourcing.”
Kilde: Skrevet af Jim Davidsen fra Langå i Randers Amtsavis d. 20. november.
/Bjarke & Rex.