En dame fra Ebeltoft har skrevet følgende opfordring til de lokale politikere:
”Vi kender en oase – et kærligt og varmt sted at bo – nÃ¥r skæbnen har ramt vore ældre pÃ¥rørende med demens af meget forskellige diagnoser, og mange er kraftigt udad-reagerende.
Frejas Vænge i Kolind har et personale, som altid er der for os pÃ¥rørende og de 12 beboere – alle ældre danskere, som har betalt deres skat gennem et langt liv.
Sparekniven har været fremme atter en gang. Vi føler med personalet, der er to afdelinger med seks meget demente og plejekrævende beboere – der er fire personaler i dagvagt – tre aftenvagter og en nattevagt.
Krisesituationer opstÃ¥r i et splitsekund: én gÃ¥r amok, eller en forlader omrÃ¥det pÃ¥ bare tæer (lÃ¥gen mÃ¥ ikke lÃ¥ses). Denne beboer skal hentes hjem – hvilket ikke altid lykkes – og hvad kan der ikke ske i mellemtiden? SÃ¥vel ude som inde.
Som pÃ¥rørende til vore ægtefæller føler vi os noget utrygge, nÃ¥r personalet ofte mÃ¥ være alene med en udad-reagerende aggressiv beboer. Personalerum? Nej, man sidder kun ned, nÃ¥r der skal gives mad, nÃ¥r en aggressiv beboer holdes i ave – nul afslapning.
HvornÃ¥r stivner de varme tÃ¥lmodige smil – hvor længe kan de holde?
Pas godt pÃ¥ det dejlige personale, der er pÃ¥ Frejas Vænge – mon ikke mange raske danskere er klar til at undvære noget et andet sted? Tænk, om vi selv ender pÃ¥ plejehjem en dag!”
Kilde: Anne Dahlberg-Hansen, Ebeltoft, i Amtsavisen d. 16. som familie til beboer på Frejas Vænge, Kolind.
/Bjarke & Rex.