Venstremanden Hans Husum kalder her måden som det røde flertal i Norddjurs kommunalbestyrelse vil inddrive ekstra skat for asocial.
Han mener at ca. 130 millioner kroner blive trukket ud af den private købekraft i kommunen for at havne i statskassen.
”Kommunalbestyrelsens røde flertal er pÃ¥ vej til at foretage en drastisk forhøjelse af kommuneskatten for 2011, selv om tre fjerdedele af provenuet skal afleveres til staten.
Også for de kommende år skal kommunen viderebetale en stor del af skatteforhøjelsen, så over de næste 4 år vil ca. 130 millioner kroner blive trukket ud a den private købekraft i kommunen for at havne i statskassen.
De penge ville gøre god gavn som omsætning i de lokale virksomheder og dermed øge beskæftigelsen.
Det undrer os ikke, at S og SF ser stort på virksomhedernes vilkår. Derimod er det overraskende, at man kynisk forhøjer skatten specielt for bogrgere med små og mellemstore indkomster. Lovbestemmelsen om et såkaldt skatteloft betyder nemlig, at der kun kan ske en beskeden forhøjelse af skatten (0,23%) for indkomster over ca. 398.000 kr. Den foreslåede skatteforhøjelse vil derfor betyde, at en familie med 2 indkomster på 300.000 kroner skal betale ca. 550 kroner mere om måneden, mens en skatteyder med en indkomst på 1 million kroner skal betale ca. 500 kroner i ekstra skat. En sådan fordeling af byrderne plejer de røde med en vis ret at kalde asocial. Dette synspunkt må åbenbart vige for nogle hellige og kostbare køer.
Venstre har sammen med de øvrige borgerlige i kommunalbestyrelsen stillet ændringsforslag, som gør den asocial skatteforhøjelse unødvendig, og som tilmed pÃ¥ mange synlige og mærkbare omrÃ¥der giver borgerne en bedre service.”
Kilde: V-medlem af Norddjurs kommunalbestyrelse Hans Husum i Randers Amtsavis d. 1. oktober.
/Bjarke & Rex.