Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Maltfabrikken er bevaringsværdig

For leden bragte vi et indlæg fra en konservativ i den syddjurske kommunalbestyrelse, hvor han talte for at rive Maltfabrikken i Ebeltoft ned. Dette imødegås hér af en Ebeltoft-borger, som skriver:

”Syddjurs er overordnet set en rekreativ kommune med turisme som et vægtigt erhverv med alle dets facetter. Og, kære byrødder, inde midt i alt dette ligger én af Danmarks ældste købstæder, Ebeltoft.
Ebeltoft by er én af de ganske få byer, der har bevaret Middelalderens byplan. Der er udarbejdet en bevaringsplan for byen netop af hensyn til bevarelse af de gamle huse samt byplan, og dermed en plan at have i hånden som et redskab til bevarelsen af kulturarven, så forvirrede embedsmænd og forvirrede politikere ikke forgriber sig.
Denne plan har med skam at melde såvel forrige som nuværende byråd ikke været specielt gode til at forvalte med den fornødne pietetsfølelse.
Det er naturligvis i denne sammenhæng, Maltfabrikken kommer ind i billedet. Den er desværre solgt, men tilsyneladende uden at byrådet har været ind over med visse krav i relation til en vis bevarelse.
Der har for nylig været afholdt event til belysning af spørgsmÃ¥let om Maltfabrikkens videre skæbne. Ved denne event stod flere politikere frem og tilkendegav deres holdning. Det havde været rart, om de alle – bortset fra en enkelt – havde givet klart udtryk for et ja eller nej.
Maltfabrikken fremstÃ¥r som ét af vartegnene for Ebeltoft. Samtlige byrødder bør kunne se, at der kun er én købstad hér i kommunen med dertil hørende industrihistorie. Det kan godt være, klokken er ét minut i tolv. Men intet er for sent, hvis man vil.”

Kilde: Skrevet af Ole Bisp fra Ebeltoft (og fork. af red.) i Randers Amtsavis d. 23. september.

/Bjarke & Rex.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam