Socialdemokraten Torben Hansen giver i dag flere eksempler på regeringens efter hans opfattelse mangel på indsats for de arbejdsløse:
”Selvom regeringen bryster sig af, at ”regningen nu er betalt” og vi er godt pÃ¥ vej ud af krisen, er der ingen jobfest lige om hjørnet til alle de mange arbejdsløse. Ifølge de seneste tal steg arbejdsløsheden med 1.100 personer i juni.
Er juni måned så bare en enlig svale, der som bekendt ikke gør nogen sommer?
Svaret er nej, for ser man pÃ¥ tallene, er arbejdsløsheden umiddelbart faldet med 3.500 personer i perioden fra december sidste Ã¥r til juni i Ã¥r, men faldet skyldes udelukkende, at aktiverede arbejdsløse ikke tæller med i statistikken – og dem er der kommet 10.000 flere af.
Sagt med andre ord er den såkaldte bruttoledighed (registrerede arbejdsløse plus aktiverede arbejdsløse) steget med 6.500 personer siden december 2009. Dét vidner om en regering, der har været mere interesseret i at bruge krisen som undskyldning for at gennemføre borgerlig sparepolitik end i at hjælpe de arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren måtte da også d. 27. juli i en pressemeddelelse indrømme, at regeringen regner med, at arbejdsløsheden stiger yderligere i år.
Frem for at skabe jobs er flere bare blevet sendt i aktivering af urimeligt svingende kvalitet. Utallige fortvivlede borgere har i løbet af foråret og forsommeren kunnet berette om aktiveringsforløb, hvor de skulle finde deres indre fugl, bygge legetøj eller kaste med æg. Dét er uværdigt, frugtesløst og politisk ambitionsløst. Socialdemokraterne vil sikre, at ledige opkvalificeres til arbejdsmarkedet efter krisen, ikke at de ydmyges på statens regning.
Socialdemokratiet har sammen med SF bl.a. foreslået at fremrykke offentlige investeringer for 15 mia. kr. i skoler, daginstitutioner, ældreboliger og energirenovering af offentlige bygninger over det næste halvandet år. Dét vil kickstarte beskæftigelsen, og der er tale om investeringer, som alligevel skulle have været foretaget inden for de kommende år.
Foreløbig har regeringen dog kun varslet spareplaner, der sandsynligvis vil komme til at kvæle væksten i dansk økonomi sÃ¥ meget, at der vil gÃ¥ lang tid, før vi ser en regulær fremgang pÃ¥ arbejdsmarkedet.”
Kilde: Skrevet af S-arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen i Randers Amtsavis d. 21. august.
/Bjarke & Rex.