Niels Vissing fra Randers fortæller i dag om, hvordan det lille parti Liberal Alliance fra af være et midterparti er rykket ud på højrefløjen:
”Da Liberal Alliance i sin tid blev stiftet, havde partiet nogle gode og fornuftige ting pÃ¥ programmet. Men jeg skal da lige love for, at de to frontfigurer Samuelsen og Ammitzbøll har skiftet mening nogle gange, siden de forlod De Radikale.
Noget af det seneste, de har fundet på, er faktisk Dansk Folkeparti værdigt i idioti. Simon Emil Ammitzbøll siger nu i fuldt alvor, at Liberal Alliance vil sikre, at kun ressourcestærke indvandrere kommer til Danmark. Vi har brug for kloge hoveder, og de kan uden tvivl få en sundhedsforsikring af deres arbejdsgiver. Dét sagde han i forbindelse med, at Liberal Alliance har foreslået, at der skal gå syv år, før en indvandrer kan få et sygesikringsbevis og dermed blive behandlet hos læge eller hospital.
Efter at partiet startede med at ville være garant for, at Dansk Folkeparti ikke kom i regering, er partiet nu så forhippet på at få indflydelse, at de har overtaget mange af de nærmest racistiske synspunkter, der gennem årene er kommet fra Dansk Folkeparti.
Mennesker i nød vil Liberal alliance altså ikke hjælpe, kan man regne ud. Det er mennesker som Samuelsen og Ammitzbøll, der giver folk politikerlede.
Hvor har man Liberal Alliance, kan alle med rette spørge. Svaret er, at i øjeblikekt har vi dem på den alleryderste højrefløj, og da det p.t. ser ud til, de klarer kravene for at komme i Folketinget, er det jo ikke helt ligegyldigt, hvad de måtte mene.
Men hvem kan have tillid til personer, der gÃ¥r fra at være til venstre for midten til den yderste højrefløj pÃ¥ fÃ¥ mÃ¥neder?”
Kilde: Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 19. august.
/Bjarke & Rex.