En bekymret forælder skriver i dag om sin fortørnelse over, at kommunen har valgt at lave om på strukturen på dagpasningsområdet uden en daglig ledelse:
”Det er nødvendigt med en daglig faglig leder i hver eneste enhed som f.eks. i en børnehave, selvom der skal slÃ¥s sammen, være fælles ledelse og meget mere. Dét blev sagt mange gange til politikere og forvaltning, da der i forÃ¥ret blev holdt store møder om ny struktur og organisering pÃ¥ skole- og dagpasningsomrÃ¥det i Norddjurs Kommune.
Det blev hørt, og i det senere oplæg til høring lagde politikerne i Børne- og Ungeudvalget vægt på, at der skulle være daglig faglig ledelse i alle enheder.
Da Børne- og Ungeudvalget sÃ¥ holdt møde om bl.a. de mange høringssvar, var der i et materiale udarbejdet af forvaltningen intet om daglig faglig ledelse, ingen udregninger eller modeller. Der var derimod en lang beskrivelse af selvledelse, nogle udregninger og modeller pÃ¥ det modsatte – altsÃ¥ ingen daglig ledelse.
Hvordan kan politikerne acceptere, at dét, de selv har ønsket, og dét, rigtigt mange har forholdt sig til i høringssvarene, helt bliver negligeret?
Ingen daglig ledelse i en overgang med store forandringer. Man vil oven i købet fyre alle nuværende ledere og souschefer i børnehaver, dagpleje og SFO´er og genansætte nogle fÃ¥ – langt væk fra hverdagen i institutionerne.
Hvem skal navigere personale og forældre igennem denne store forandring? Hvem skal forældre gå til, hvis der er problemer? Personalet ønsker også en daglig leder.
Indtil videre har jeg ikke hørt gode historier om manglende daglig ledelse. Tværtimod fremhæves det i undersøgelser, hvor vigtigt det er at have en leder lige dér, hvor tingene sker med børn, forældre, personale og andre samarbejdspartnere. Også selv om der bruges selvledelse.
I starten af denne fase var argumentet for ændringer i strukturen ikke økonomi. Hvis det er blevet det nu, så må jeg bare sige, at det er utopi at tro, at pædagogerne kan påtage sig mere selvledelse. Det koster da, og så er vi måske lige vidt, men har fået smadret en velfungerende struktur på hele dagpasningsområdet.
Specielt dagplejen, der netop er blevet en succés efter svære overgange efter kommunalreformen, bliver nu igen splittet op. Dagplejepædagogerne, der vejleder dagplejerne, skal følge med ud i børnebyerne, der er sammensat af skoler og eventuelle specialafdelinger, SFO`er, dagplejere og børnehaver. Hvor skal dagplejepædagogerne placeres? Og hvor mange pædagogtimer udløser en dagplejer?
Hvem er det, der rådgiver og vejleder politikerne i en situation som denne?
Der skal afsættes mere tid til at undersøge mulighederne til bunds. Som det ser ud nu, vil det give utilstrækkelige ressourcer og dårligt arbejdsklima.
Og hvem taber? Vores fremtid – børnene!”
Kilde: Skrevet af Susanne Posgaard fra Skindbjerg i Lokalavisen d. 22. juni.
/Bjarke.