En mand fra Aarhus drømmer sig hér tilbage til dengang, der var politikere til:
”Nu skal regningen for Ã¥rs fejlslagen økonomisk politik betales. Landets svageste grupper og børnefamilier skal bøde for det velbjærgede borgerskabs gigantiske skattelettelser. I ly af en endeløs stab af smarte spindoktorer har man ladet direktører og andet godtfolk rage til sig.
Uligheden mellem rig og fattig har aldrig været så stor som nu. Landet har oplevet højkonjunktur og velstandsstigning, men de svageste grupper er kynisk blevet fattiggjorte. Tusinder må søge herberger og væresteder, mens op mod 100.000 børn er henvist til en opvlkst i direkte fattigdom afskåret fra næsten alt.
Politiske skandaler, fiflerier og skamløs ragen til sig er blevet hverdagskost. De folkevalgte spidser har travlt med idérig iscenesættelse og manipulation. bAre facaden er i orden – ingen ridser i lakken.
For ikke sÃ¥ mange Ã¥r siden var det værdier og holdninger, der styrede de politiske budskaber – ikke fokusgrupper og meningsundersøgelser.
Hylekoret af spindoktorer vil himle op om stokroseromantik, når jeg med nostalgiens blide patina gjalder: Giv os Anker tilbage!
Anker Jørgensen har aldrig adskilt moral og politik:
Arbejdsmanden, der var på fornavn med nationen og aldrig holdt udsalg i meninger og standpunkter.
Statsministeren, der stod i telefonbogen uden hemmeligt nummer og aldrig fik fine fornemmelser.
Mennesket, der aldrig glemte sin ungdoms idealer og blev dansk folkeeje.
Dengang var der international lavkonjunktur og global oliekrise og massearbejdsløshed overalt – men Anker vaklede ikke. Han forsvarede velfærdsstaten med næb og kløer, forblev trofast mod sine idealer om retten til velfærd for alle og afviste alle krav om et almissesamfund, der forflygtiger al anstændighed og socialt ansvar. Overalt i verden blev der skÃ¥ret drastisk ned pÃ¥ vlefærden – men man hørte hjertet banke, nÃ¥r Anker indædt forsvarede de svage, de syge, de gamle og fik minimeret skaderne pÃ¥ den danske velfærdsmodel.
Den almindelige dansker er kommet til at elske dette prunkløse menneske, der i dén grad repræsenterer danskerens idealer og forhÃ¥bninger. Folkets mand med ægte følelser for de svageste i samfundet.”
Skrevet af Louis Bülow fra Aarhus i Aarhus Stiftstidende d. 5. juni
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof