I følgende indlæg skydes der både til højre og venstre på de politikere, der har skabt et jobsøgningssystem, der er en jungle i fornedrelse af de arbejdsløse:
”Vi sidder pÃ¥ jobcentret og leder efter arbejde, som ikke er der. Hvis vi ringer til et vikarbureau, sÃ¥ kan vi fÃ¥ en dag ad gangen, men kan sÃ¥ ikke fÃ¥ supplerende dagpenge længere, sÃ¥ det er et lukket land.
Og hvis vi så endelig finder et job, vi kan ringe til, ja så får vi at vide, at der er mange, der har ringet før os, og vi må derfor bare vente og håbe, de vender tilbage.
Tit er der ikke respons på dét, man har søgt. Ja, så kan vi jo ringe og spørge, hvorfor vi ikke gik jobbet, Men da det ikke ligefrem er selvtillid, der er mest af på nuværende tidspunkt af dagpengeperioden, ja så bliver det endnu et dunk i hovedet, og lysten til bare at grave sig ned trives på denne måde i bedste velgående.
Kontrol, kontrol, kontrol. Hvad fører det til? Folk bliver stressede og frustrerede, hvilket giver sygdom, måske endda langtidssygdom. Vi bliver deprimerede og ender måske med en pension, da éns liv faktisk er endt med, at man ikke længere passer ind i det normale arbejdsmarked, og hvordan hænger dét sammen med, at de kære politikere nu snakker om, at arbejdstiden skal op på 38 timer= Ja vi spørger bare.
Du skal søge minimum to jobs om ugen, og hvad så hvis de ikke findes? Du skal møde i a-kassen hver tredje måned og dokumentere de steder, du har søgt. Og hver tredje måned skal du også snakke med anden aktør. Du skal ind og bekræfte, at du søger arbejde mindst én gang om ugen, ja sidstnævnte kan vi godt, men det er jo bare kontrol, kontrol, kontrol det hele. Og skal du sendes ud i jobtræning i et halvt år, synes vi, at det skal tælle timer, da det er et ordinært job på lige fod med øvrige ansatte.
Og det sidste nye er så, at alle skal til at arbejde 38 timer om ugen. Hvad skal dét til for? Er det ikke bedre og mere fornuftigt at bruge ressourcer på at uddanne de ledige og udvise respekt for al dén faglige dygtighed, der jo bare går rundt og kun har dét ene ønske at blive behandlet med respekt og ikke bare blive dunket i hovedet og den ene gang efter den anden bare få at vide, at det er ikke godt nok, du skal være aktivt søgende, ellers tager vi dine dagpenge.
Hvad er det da for noget? Var det ikke bedre, hvis der – som det mindste – bare var en medarbejder, der modtog én med respekt i stedet for at stille sig op som en anden konge og tro, at vi som dagpengemodtagere er en marionetdukke, og at de bare skal trække i snorene og sige spring, nÃ¥r det passer ind i deres.
Vi har krav pÃ¥ at blive behandlet ordentligt og respektfuldt, vil vil behandles med respekt og ikke bare udstilles som ”udskud”.
Man bliver smidt ud i den ene aktivering eller løntilskud efter den anden, dét er jo godt nok, men hvad hjælper det? NÃ¥r vi ikke kan optjene de timer, vi jo efter den fine lovgivning skal. Det eneste, der sker, er, at vores dagpengeret bare forsvinder som du for solen, og vi indkasserer bare endnu et dunk – hvor er fornuften i dét?
Vi vil gerne arbejde – ogsÃ¥ de 38 timer – men jobbene til de 37 timer er der jo ikke engang, sÃ¥ det er jo ikke andet en valgsnak – en snak, der dukker op, hver gang vore kære politikere ikke kan fÃ¥ tiden til at gÃ¥ pÃ¥ Facebook, ja sÃ¥ kan de jo altid finde pÃ¥ noget, der fÃ¥r fokus væk fra dét, det egentlig drejer sig om, nemlig at fÃ¥ fokus pÃ¥ vores eget lille land i stedet for at pumpe alle vores penge ud til diverse krige rundt om i verden.
Vi synes helt sikkert, at vi skal hjælpe, men vi vil også gerne se, at der bruges ressourcer på vores eget system, der jo bliver brugt rundt om i verden som idealbillede. Tag nu bare USA, dér er vi jo nævnt flere gange af den kære Obama!
Burde dét ikke få klokkerne til at ringe? Dét synes vi, men ikke vore kære politikere, måske de ikke kan høre det for deres egen tinnitus eller kamp for deres egen taburet.
SÃ¥, kære politikere, vÃ¥gn nu op og fÃ¥ styr pÃ¥ vores eget land, inden vi bruger alle ressourcer pÃ¥ alt dét omkring os, lad os leve op til dét, der siges og skrives om os ude i verden og ikke bare leve i et pandekagehus, der bliver spist bid for bid1”
Skrevet af Marianne Kjær fra Fårup i Randers Amtsavis d. 1. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
