En nordenfjords dame skriver hér om, hvor befriende det kan være at møde smil fra andre mennesker midt i en bekymret tid:
”Midt i mit liv i aske-, finans- og andre kriser er der hver dag to mænd, der gør mig i godt humør. Hvem de er, véd jeg ikke. To mænd med mange Ã¥r pÃ¥ bagen, mange Ã¥rs livserfaring i rygsækken og sikkert ogsÃ¥ et langt og hÃ¥rdt arbejdsliv. Nu slapper de af og nyder friheden.
Den ene er langbenet og høj – den anden lidt mere jordnær. Jeg har gennem mange Ã¥r nemt kunnet genkende dem pÃ¥ lang afstand, nÃ¥r jeg kommer kørende gennem StøvringgÃ¥rdskoven. Altid ved 9. tiden. Ã…ret rundt. Dér kommer de. GÃ¥ende med stave, tophuer og røde kinder.
Hvad sker der?
De løfter stavene hilsende til vejrs. Smilende. Hver gang. Deres gode humør smitter øjeblikkeligt af på mig. Hvor er de dejlige! Ser efter dem i bakspejlet. Den ene med lange skridt, den anden med små korte. Men tilpasset hinanden. Følges ad som gode venner.
Hvor mon de bor?
I Støvring måske?
Men en dag blev jeg nervøs. De gik ikke. Stod stille. Foroverbøjet i grøftekanten. Jeg tog farten af bilen med bankende hjerte… Men straks de sÃ¥ mig, rejste de sig op. Storsmilende og glade. Denne gang vinkede de med store poser fra Jysk.
De to bole herrer var ved at samle affald op fra grøftekanten. Alt dét, sneen har gemt og andre har ”glemt”. De har kombineret den daglige motionstur op ad bakken mod Støvring med at gøre naturen og deres medborgere en tjeneste. Nu er der ekstra flot, hér hvor anemonerne springer ud.
Mon ikke vi andre kunne lære en ting eller to af dem?
Hvor ville jeg ønske, at der var flere af jeres slags. Brokkehoveder er der nemlig nok af! Glæder mig allerede, til vi ”ses” igen, for den korteste vej mellem mennesker ER altsÃ¥ et smil!!
Tusind tak fra hende i den grønne fire-hjulstrækker!”
Skrevet af Majbritt Jørgensen fra Mellerup i Randers Amtsavis d. 15. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof