Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Folkeskolen skal styrkes

En S-folketingskandidat slår i det følgende til lyd for at styrke folkeskolen, så den ikke bliver fravalgt af ressourcestærke forældre:

”Flere og flere sender deres børn i privatskole – og det er de bedste stillede forældre, der vender folkeskolen ryggen. Nye tal viser, at de rigeste forældre bruger flere og flere penge pÃ¥ børnenes uddannelse, mens dem, der har mindst at gøre godt med, bruger stadigt færre. Dét er problematisk, fordi det øger uligheden og undergraver folkeskolen som det fælles fundament i vores uddannelsessystem.
I de kommende år presser regeringens nedskæringer kommunerne til at proppe endnu flere børn i klasserne og spare endnu mere på folkeskolen. Dét kan blive dyrt i det lange løb, fordi folkeskolen bliver fravalgt af de stærkeste forældre, der har muligheden for at sende deres børn i privatskole.
Allerede nu er uligheden tydelig at spore. Mens de husstande, der tjener mere end 800.000 kr. om året, nu bruger over 3000 kr. på deres
Børns skolegang, bruger de lavtlønnede under 200 kr.
I lokalområdet mærker vi både besparelserne og den stigende polarisering mellem skolerne. I Aarhus viser de nyeste tal, at det nu er hvert 7. barn, der går i privatskole. Og dét tal vil kun stige, når regeringens besparelser rammer de kommende år. I Aarhus forventer man, at regeringens sparekniv kan betyde nedskæringer på op mod 140 mio. kr. på børne- og ungeområdet. Dét svarer til, at der skal fyres godt fem lærere på hver eneste skole i hele byen.
Hvis vi skærer ned på folkeskolen, rammer det de svageste elever hårdest. Både fordi de har brug for voksenkontakten, og fordi de kommer til at sidde alene tilbage i folkeskolen, hvis de velstillede trækker deres børn væk.
Det vil undergrave fællesskabet. Som tidligere underviser i folkeskolen har jeg set, hvordan skolen og lærerne kan være med til at sikre fællesskabet og være med til at give hver enkelt elev nye perspektiver og muligheder.
eét er en unik evne, som folkeskolen har haft – og fortsat skal have. Derfor mÃ¥ vi sige nej til nedskæringer, overfyldte klasser og test, der kun bidrage til at opdele skolerne i A- og B-skoler.
I stedet skal vi investere i folkeskolen og have tillid til dens lærere og ledere. Styrk byens skole – og sørg for, at det ikke bliver sÃ¥dan, at rige børn leger bedst!”

Skrevet af S-folketingskandidat Jens Joel fra Aarhus i Aarhus Stiftstidende d. 13. maj

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam