Et medlem fra SF`s byrådsgruppe i Syddjurs blander sig nu i debatten om det bortcensurerede billede på rådhuset i Grenaa og sætter sagen i et historisk perspektiv:
”SÃ¥ spøger den kære Muhammed igen. Og alle hans troende og hans plageÃ¥nder. Det er sundt, at vi sætter spørgsmÃ¥lstegn ved religioner og andre doktriner. Dét har jeg ment, siden jeg deltog i 70`ernes oprør mod det (smÃ¥)borgerlige sæt adfærdsnormer, som var til rÃ¥dighed for os, der ville være frie!
Der er nogle kampe, som man skal tage – og sÃ¥ er der nogle, som det er dumt at tage. Kulturarbejdere af alle slags arbejder midt imellem disse to yderpunkter. Mange kunstnere bruger provokation som et middel. Nogle gange er det vigtigt – andre gange er det latterligt og meningsløst. Kurt Westergaards latterlige tegning henregner jeg til det meningsløse – sammen med ”kunstnerens lort” – som ogsÃ¥ blev meget berømt…..
Vi skal træde hinanden over tæerne – hvis det er nødvendigt. Vi skal sige, at roulette-kapitalismen er et problem, at A.P. Møller-koncernens magt i Danmark er alt for stor, at kristen og muslimsk fundamentalisme er et problem. At krigsindustrien er et problem. At bomber er et problem – uanset om der er bundet om livet pÃ¥ en teenagerpige eller bliver kastet af en højt betalt soldat fra titusind meters højde. Vi skal sige, at iv ikke vil have tilstande, hvor man fÃ¥r slÃ¥et tænderne ud, hvis man gÃ¥r ind for et multikulturelt samfund (Aarhus 2009) – og hvor man kan begÃ¥ sine dumheder offentligt uden at fÃ¥ besøg af øksebevæbnede fanatikere (Aarhus 2009).
”Censur kan ingensinde igen indføres”, sÃ¥r der i den første grundlov i vores land. Og dog har der været censur siden. I arbejderbevægelsens barndom havde alle socialistiske aviser en strÃ¥mand, som tog fængselsstraffene, nÃ¥r avisen havde skrevet noget uartigt om konge, krig og kapital – og blev dømt for det af klassedomstolene. I dag fører regeringen retssag mod gamle modstandsfolk, der støtter retten til oprør mod en uretfærdig samfundsorden. Nu hedder begrænsningen pÃ¥ ytringsfriheden ”terrorlov” og ”terrorlister”. Jeg mÃ¥ ikke sige, at Colombias regering er et folkemorderregime, som jeg vil bekæmpe – og at jeg derfor støtter FARC…. Ytringsfriheden har sine begrænsninger….
Men lad os lande denne snak om frihed (og) under ansvar pÃ¥ en fornuftig, dansk mÃ¥de! Lad os grine af dem, der vil slÃ¥ plat pÃ¥ Jesus` stive lem og Muhammed! Lad os stemme imod dem, der vil lave nazistiske tævehold, indvandrerbander og rockerklubber! Lad os stemme mod krig og terror – i dén rækkefølge! Regeringen og Dansk Folkeparti har blod pÃ¥ hænderne. BÃ¥de danskeres og op imod 1 million irakeres. Lad os stemme mod krig! Lad os stemme for fornuft og fællesskab mellem alle os forskellige!
Jan Petersen gjorde noget, da han fjernede et dumt, dÃ¥rligt, latterligt billede, hvor en ”kunstner” prøvede at høste billige points. Der er tradition for censur. Og tiden vil vise, om Jan havde ret. NÃ¥r Djurslands befolkning en dag er enige om, at vi vil have ret til at være forskellige – uasnet om vi er muslimer, rødhÃ¥rede, bøsser eller automekanikere – uden at blive latterliggjort og hÃ¥net – sÃ¥ kan vi mÃ¥ske blive enige om nogle retningslinjer. Det hedder demokrati og respekt for mindretal.
Og dét gÃ¥r jeg ind for!”
Skrevet af SF-byrådsmedlem Mårten Breum fra Syddjurs Kommune i Lokalavisen d. 4. maj
Kilde: Lokalavisen
sof