Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jeg frygter for dagplejens fremtid

En dagplejemor fra Grenaa frygter, at dagplejen vil komme i klemme i den kommende struktur, der i øjeblikket er i høring:

”Det er rigtigt fint, at der i Norddjurs Kommune findes forskellige dagpasningstilbud til de mindste sÃ¥som vuggestue, dagpleje og integrerede institutioner. Jeg er heller ikke bange for at tænke nyt og anderledes.
Jeg er dog skeptisk ved Børne- og Ungdomsudvalgets idéer omkring ”Børnebyer”. Jeg er bange for, at vi i dagplejen forsvinder i mængden, hvis vi mister vores dagpasningstilbud, som det ser ud i dag med ledelse og et fælles kontor for ledelse og dagplejepædagoger.
Dagplejen er et tilbud med en lille børnegruppe, hvor vi har mulighed for at give det enkelte barn nærvær, tryghed og omsorg.
Som ansat i eget hjem skiller vi os ud fra institutionerne. Vi er ikke en instittution, men alligevel en personalegruppe, der jævnligt bliver tilbudt kortere- og længerevarende kurser. Flere af os har haft dén mulighed at tage en bachelor i psykologi og med arbejdet med læreplaner og en lang række temaer, som dagplejen har tilbudt os, føler vi os meget kvalificerede til vores arbejde.
Jeg mener, vi har et stort behov for en selvstændig ledelse og for vores faste pædagoger i dagplejen. Vi har brug for, at dagplejepædagogerne koordinerer vores ønsker og behov. Ved dagplejepædagogernes besøg har dagplejerne mulighed for at dele observationer og bekymringer m.m. omkring børn og evt. deres forældre.
Det er derfor vigtigt, at dagplejepædagogen og dagplejeren har et godt samarbejde med gensidig tillid og respekt. Dagplejepædagogernes sparring med hinanden og ledelsen gør, at vi kan have en fælles kultur og fastholde vores kvalitet.
Uden en fælles ledelse for dagplejen i Grenaa vil der komme mange forskelligheder, som akn være ødelæggende for dagplejen som helhed.
Jeg frygter, at vores personalegruppe vil kunne få det svært. Med et fælles MED-udvalg vil der blive mange problemstillinger, der ikke er relevante for hverken os dagplejere eller institutionspersonalet.
Vi er 2 forskellige kulturer og jeg kan samtidig se en mulig risiko for, at børnehaverne vil overtage ”vores” børn, hvis de selv har problemer med at fylde institutionen op. Tendensen i dag er jo blevet, at institutionerne nu Ã¥bner op for de 2-Ã¥rige børn, da de selv mangler børn.
Når vores børn nærmer sig børnehave-alderen, går vi på besøg i den enkelte børnehave, hvis vi har mulighed for det afstandsmæssigt. I Grenaa er der flere muligheder for valg af børnehave og valget af børnehave er ikke altid i nærheden af, hvor vi eller forældrene bor. Dét vil også sige, at det måske ikke er i deres eget skoledistrikt.
Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Mads Nikolajsen udtaler til Aarhus stiftstidende, at han forventer en bedre og især tidligere indsats overfor risikobørn. I dagplejen har vi ogsÃ¥ børn med særlige behov og so vi samarbejder omkring med PPR, idet dagplejerne samarbejder med fysioterapeut, talepædagog, psykolog og dagplejepædagogen omkring barnet. NÃ¥r barnet skal starte i børnehave, er vi pÃ¥ mange besøg i børnehaven og er med til overleveringsmøder for at gøre overgangen sÃ¥ nem som mulig for barnet, forældrene og personalet.”
Vi dagplejere brænder for vores arbejde og hÃ¥ber, vi kan bevare en samlet dagpleje med en fælles kultur og ledelse.”

Skrevet af dagplejer Jane Richardy fra Grenaa i Lokalavisen d. 4. maj

Kilde: Lokalavisen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam