Søren ”Tandhjul” fra Randers gør i det følgende opmærksom pÃ¥, at kommunerne ikke kan blive ved med at løse de mange opgaver – vi skal begynde at lave mere frivilligt arbejde, mener han:
”Eller skal vi svigte de unge under uddannelse, eller skal vi svigte de gamle, som ikke kan klare sig selv?
Ingen af grupperne kan fællesskabet tillade sig at svigte. Men velfærdssamfundet har bevæget sig derhen, hvor alle mener at have ret til eller krav på frit valg fra alle hylder.
Og dét, der sker og hænder i vort samfund, gør, at samfundet simpelthen ikke har råd til at finansiere begge grupper. Og det politiske system skal så beslutte, hvem vi skal svigte, for der er nemlig ikke råd til at servicere begge grupper.
Vi véd, at vi bliver ældre, og aldringen tager til med ca. 1 måned pr. leveår. Og vi véd, at hvert pigebarn, der bliver født i vor tid, i gennemsnit vil blive over 100 år gammel. Og vi véd, at med dén tilbagetrækningsalder, vi har på arbejdsmarkedet, så bliver hver nyfødt dansker en underskudsforretning for det danske samfund.
Hvor lang tid kan det så blive ved?
Det politiske system på Christiansborg véd det uden tvivl. Men de tør ikke gøre noget ved det. For så bliver de ikke genvalgt. Men vort samfund higer efter reformer. Og hvis de ikke kommer, så kommer der blot andre og fortæller, hvad vi skal. Se på Grækenland og Irland!
Vi kan selv, hvis vi vil og tør. Mange – ja de fleste – vil nok rÃ¥be: sæt skatten op! Men dét hjælper slet ikke, om den sÃ¥ blev sat op til 90% af bruttolønnen.
Den offentlige sektor vil blive ved med at råbe på varme hænder og kloge hoveder.
Det eneste, der virker, er, at vi selv tager ansvar ved at gøre nytte og hjælpe de svage, de unge og de ældre.
Vi har vænnet os til, at andre tager sig af opgaver, opdragelse, uddannelse og pleje.
Men alt har sin pris. Undertegnede følger hver dag debatten. Og jeg kan oplyse, at mine afdøde forældre i flere Ã¥r boede pÃ¥ Randers Kollektivhus og plejecenter og dér fik en fantastisk behandling og hjertevarm pleje. Jeg syntes selv, at det var helt enestÃ¥ende. At ”fremmede mennesker” kunne give min far en rigtig krammer. SÃ¥dan var det.
Men nu er vi kommet til en tid, hvor vi skal spørge os selv, hvad vi kan gøre for fællesskabet, og ikke hvad samfundet kan gøre for os. Og sker der noget ved det for dem, som har kræfterne?
Virketrang og hjælpsomhed belønnes ofte med glæde og smil.”
Skrevet af Søren Fischer fra Randers Tandhjulsfabrik i Randers Amtsavis d. 27. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
