Det haster efterhånden med at få et valg, så vi kan få en ny regering, mener i alt fald en SF`er fra Randers:
”Danmark har mere end nogensinde brug for en ny regering. Ellers vil Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti afvikle den danske velfærdsmodel, sÃ¥ kun de rigeste kan fÃ¥ dén hjælp og service, de har brug for. Lige nu mærker vi i kommunerne presset fra Lars Løkkes og Pia Kjærsgaards nedskæringsregering. De giver os langt fra penge nok til at løse de vigtige velfærdsopgaver, der ligge hos kommunerne.
Desværre er de nogle tøsedrenge, der ikke tør tage ansvaret for detes nedskæringer. Derfor lægger de opgaven med at udmønte nedskæringerne over til kommunerne, der mange steder er ledet af Socialdemokraterne og SF. Vi prøver efter bedste evne at undgå, at konsekvenserne bliver alt for voldsomme. Men dét betyder ikke, at vi bakker op om nedskæringerne. Tværtimod. Vi mener, at krisen skal løses ved målrettede og langsigtede investeringer i vores fælles velfærd, der vil skabe bedre service for børn, skole og ældre og bidrage til at løse de bekymrende klimaudfordringer, som regeringen heller ikke tager alvorligt. I stedet har Lars og Pia valgt at forgylde e allerrigeste med ufinansierede skattelettelser, der kun gør krisen værre og længere. Jeg mener, det er meget pinligt, at Lars Løkke og Pia Kjærsgaard ikke vil stå ved konsekvenserne af deres velfærdsskadelige politik.
Heldigvis er der et ansvarligt og velfærdsorienteret alternativ i form af en ny S-SF-regering, der vil gøre op med regeringens gaver til de allerrigeste og i stedet prioritere velfærd og jobs til det helt store flertal af almindelige danskere. Derfor hÃ¥ber jeg meget, at danskerne vælger velfærden og derfor en ny regering, nÃ¥r muligheden snart byder sig.”
Skrevet af miljø- og teknikudvalgsformand Kasper Fuhr Christensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 7. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof