Er vi ved at få Danmark delt i to? Et Danmark hvor udviklingen understøttes af statslige, regionale og finansielle institutioner og et andet Danmark, et yder-Danmark, hvor vi må klare os selv?
Siden 2001 har reformerne ramt os med den effekt at skævdelingen har taget til. Kommunalreform, politireform, retsreform og nu sygehusreform har alle bidraget til den proces der fjerner statslige institutioner og fokus fra de dele af Danmark der ikke er udvalgt til udviklingsområder. Læg dertil at erhvervslivet i yder-Danmark har problemer med deres finansiering hvis de har et forkert postnummer! Så har vi opskriften på et todelt Danmark.
Selvom jeg godt ved at regionerne har fået en umulig opgave, af regeringen, må jeg alligevel holde Region Midtjylland op på deres egne flotte ord om en region i balance og med sammenhængskraft. Når regionspolitikerne skal tage stilling til forvaltningens sparekatalog så må de tage hensyn til vores lokale yderområder samt de sygehuse der har holdt meget for, tidligere. Derfor skal der ikke skæres yderligere i Grenaa sygehus, både på grund af vores geografi og vores sundhedshus som vi ellers er ved at udvikle i et samspil med regionen! Må jeg bede om sammenhængskraft mellem udmeldingerne og beslutningerne.
Det er jo klynk! Kan jeg høre nogle lands og regionspolitikere sige. Men nej, det er ikke klynk men en opfordring til at I forholder jer politisk til en udvikling af et helt Danmark og en hel region.
Vi klarer os nemlig ok her i Norddjurs, men det er i kraft af et godt lokalt samarbejde med erhvervsliv, fagbevægelse og pÃ¥ tværs af politiske skel, samtidig med at vi tør at tage lokale udviklingsinitiativer. Det er den mÃ¥de vi har lært at klare flere Ã¥rs modvind pÃ¥ – men hvor ville det være rart med en periode uden modvind.
”Danmark for folket” hed et politisk program, en gang. Nu har vi brug for et politisk program der vil udvikling af hele Danmark.
Mvh.
Lars Møller (S.)
Formand for Kultur og Udvikling i Norddjurs
Kilde: Lars Møller
sof