En Venstre-mand skriver hér om, at det ikke står så skidt itl med det danske sundhedsvæsen, som mange går og tror:
”Det danske sundhedsvæsen har det ikke sÃ¥ dÃ¥rligt, som mange gÃ¥r og tror – faktisk tværtimod. En ny rapport fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse viser, at det danske sundhedsvæsen er stærkere end nogensinde før. Det samme bekræfter patienternes tilfredshed, hvor 9 ud af 10 patienter – ifølge Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser – er tilfredse med deres indlæggelse.
Et velfungerende sundhedsvæsen er vigtigt for et godt liv. Vi skal kunne føle os trygge, og alle borgere og patienter skal være sikret god behandling og service, når sygdom og svære tider rammer.
Af dén grund glæder jeg mig særligt over de mange gode resultater, vi har opnået siden 2001. Vi har bl.a. skabt et markant fald i antallet af danskere, der dør af hjert-kar- og kræftsygdomme og skabt en stigning på knap 115.000 flere operationer om året.
Foruden de mange gode resultater og den store tilfredshed blandt patienterne klarer det danske sundhedsvæsen sig også godt sammenlignet med andre lande. Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har Danmark en flot placering og er i front på en række områder. Danmark vurderes bl.a. at have de stærkeste patientrettigheder, flest beskæftigede på offentlige sygehuse og de korteste gennemsnitlige liggetider.
Som borger og politiker betyder det meget for mig, at vi har et godt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen med behandling og service på et højt niveau. I mine øjne er dét nemlig med til at sikre et sundt samfund og en effektiv forebyggelse.
De mange gode resultater taler for sig selv – de store investeringer, regeringen har foretaget siden 2001, har bÃ¥ret frugt. Det danske sundhedsvæsen er større og stærkere end nogensinde før.”
Skrevet af V-folketingsmedlem Flemming Damgaard Larsen i Randers Amtsavis d. 4. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof