En landbrugskonsulent fortæller hér om, hvor gode de danske landmænd er til at opfylde de krav, der stilles til landmændene i dag:
”Kvælstof er som bekendt et helt nødvendigt næringsstof for planterne for at kunne omdanne indhold af kuldioxid (CO2) til sukkerstoffer, som planten bruger som energi. Sammenhængen mellem plantevækst og forbrug af kvælstof er sÃ¥ledes en vigtig grundsten i begrænsningen af den skadelige CO2, som alle taler om af frygt for den globale opvarmning.
Det er således vigtigt at opretholde en god og sund plantevækst i Danmark, og i dén forbindelse bærer de danske landmænd et stort ansvar, da det dyrkede areal udgør en stor andel af landets samlede areal. Afgrøderne tilføres kvælstof i form af handelsgødning og husdyrgødning og i den ideelle verden ville al tilført kvælstof blive optaget i afgrøden. Jordens kemiske egenskaber og samspillet med varierende nedbør over året gør imidlertid, at ikke al kvælstof optages i planten, men ledes ud af rodzonen og ud i vore søer, vandløb og have, havor det kan føre til uønsket algevækst.
Den skitserede problematik mellem vækst og udvaskning er de danske landmænd særdeles opmærksomme på, og siden midten af 80`erne er kvælstofforbruget i handelsgødning faldet dramatisk.
Antallet af husdyr i Danmark – og dermed husdyrgødning – er i samme periode steget væsentligt – i dag producerer vi tre gange sÃ¥ meget kød som i 50`erne og fortsat den samme mælkemængde. Kritikere kunne hævde, at dette mÃ¥tte være grunden til det faldende forbrug af handelsgødning, og at den store mængde husdyrgødning burde fÃ¥ Danmarks samlede kvælstofoverskud til at stige væsentligt. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet store investeringer i ny teknologi fra landbrugets side og den øgede fokus pÃ¥ bedre udnyttelse af husdyrgødning har bÃ¥ret frugt. Vi kan med rette kalde dansk landbrug for verdensmestre i reduktion af kvælstof til omgivelserne.
Desværre bærer denne positive udvikling store økonomiske byrder med sig til erhvervet på mange områder. Stadige investeringer i nye miljøforbedrende teknologier i staldsystemer, håndtering af husdyrgødning og miljøgodkendelser for blot at nævne nogle.
Én af de alvorligste trusler mod erhvervets indtjeningsevne er de lvobestemte kvælstofkvoter, hvor afgrøderne tvungent bliver underforsynet med kvælstof for at begrænse udvaskningen. Hvis der regnes med aktuelle udbytteniveauer i afgrøderne, samt at husdyrgødningen sjældent indeholder de lovbestemte normtal for indhold af kvælstof, er der ofte tale om en undergødskning på 20% af det optimale niveau. Dét koster store summer for den enkelte landmand og err stærkt konkurrenceforvridende i forhold til vore nabolande, som ikke har tilsvarende kvoter på trods af, at de også afvander til samme farvande. Dette kaldes EU.
På grund af kvælstofkvoterne sulter vi i Danmark også vore afgrøder, velvidende at disse nemt kunne producere 500-800 kg korn mere pr. hektar.
I stedet bruges der flere milliarder kroner mere pÃ¥ mere eller mindre virkningsløse miljøordninger og vandmiljøplaner, der i generaliseringens tegn sidestiller bÃ¥de Poul og Per uden skelen til jordens enorme diversitet indenfor smÃ¥ afstande. Man prøver at simplificere og regne pÃ¥ alt i naturen og sætter gerne to streger under ”facit” med flere decimalers ”nøjagtighed” og undres dernæst over udeblivende resultater, nÃ¥r den fine beregningsmodel ikke passer med virkeligheden.
Fjerne useriøse og uvirksomme miljøgodkendelsesprocedurer og nedlæg alle de stillinger, hvor nytten af arbejdet for længst har fortegnet sig i EU-midlernes mørke tågeskyer!
Brug dog i stedet de enorme summer på at købe jord i områder med sårbar natur og liberalisér landbruget i resten af landet!
Landbrugserhvervet er tvunget i knæ af uretfærdige, uvirksomme og konkurrenceforvridende nationale regler, og jeg undres. Er befolkningen egentlig klar over, hvad der er sket erhvervet de sidste 25 Ã¥r?”
Skrevet af planteavlskonsulent Mogens Steenholt Mogensen fra voer i Randers Amtsavis d. 20. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
