Brevskriveren hér argumenterer for, at den øjeblikkelige styring af sygehusdriften er en forklædt bestræbelse på at privatisere sygehusvæsenet:
”Randers Amtsavis bringer d. 11. februar flere artikler omkring sygehusenes økonomi og struktur. I et indlæg af Susanne Larsen henvises til en artikel i Weekendavisen nr. 5 (uge 5): ”En kostbar rettighed” af Henrik Dørge. Essensen fra denne artikel tydeliggøres efter min mening ikke i dette indlæg. Overordnet handler artiklen om, at man fra regeringens side forlanger, at man bÃ¥de skal blæse og have mel i munden pÃ¥ samme tid.
De offentlige sygehus skal ifølge professor i sundhedsøkonomi, Keld Møller Pedersen, agere indenfor 2 modsatrettede styringsprincipper, som stritter imod hinanden. De har en rammestyring samtidig med en aktivitetsbaseret finansiering, hvor pengene følger patienten. Hvis de laver for meget (og overholder ventetidsgarantien) overskrider de rammestyringen, og tilbyder de ikke operation inden for 1 måned, skal sygehusene henvise til privathospitaler, som de fleste nok er bekendt med er langt dyrere i drift pr. operationsenhed.
Tidligere var det alene rammestyringen, der afgjorde ventetiden på forskellige offentlige sygehuse. I dag er patienten en vigtig aktør, hvad der i og for sig er udmærket. Men som det er nu, er det den dominerende faktor, og kan man i et velfærdssamfund som vores sætte den enkelte så højt over fællesskabets vé og vel. De mérudgifter, man bruger inden for sundhedsvæsenet (privathospitaler), skal jo taget et andet sted fra.
Der lefles virkelig for egoisten i os alle, nÃ¥r princippet om individets rettigheder bliver mantra for alt, hvad der foretages. En snedig mÃ¥de at indføre privatisering af offentlige institutioner pÃ¥.”
Skrevet af Lene Bøgh Petersen fra Randers i Randers Amtsvis d. 13. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof