Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvorfor ikke vindmølleenergi til Anholt

Et nyvalgt socialdemokratisk byrådsmedlem i Norddjurs skriver om de store muligheder, han ellers ser i en kæmpe vindmøllepark ved Anholt:

”Hvorfor er Anholt ikke stillet en garanti for vindenergi!?
Jeg forstår ikke, at man i projektet ANHOLT Havmøllepark ikke kan finde økonomi til at garantere øen grøn energi i form af en rørledning i lighed med dén, som forsyner Jylland.
Rørledningen vil naturligvis ikke være dyrere end den som skal lægges fra møllerne i Kattegat og helt ind til Djurslands kyst. Dette skyldes, at mølleparken placeres omtrent midt imellem Anholt og Djursland. Dermed skulle man mene, at dén gene, som borgerne kunne føle ved, at horisonten på en klar dag brydes af x antal møller, er lige stor for folk på Djursland og Anholt.
Anholt lægger ”baghave” til ikke bare Danmarks største, men verdens største havmøllepark med 80-174 vindmøller. Derfor er det i min optik meget beklageligt, at Folketingets partier ikke kan finde midler i energiaftalen til dét, der vel sagtens kun er en mindre merudgift.
Jeg er helt bevidst om, at det i kroner og øre koster at lægge en rørledning til Anholt som dén, der planlægges til Djursland. Dette forandrer dog ikke, at havmølleprojektet, der skal forsyne 400.000 husstande med energi, oplever en forundrende besparelse.
Argumentet fra Energistyrelsen er, at det samfundsmæssigt ikke kan betale sig. Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvordan én enkelt rørledning til Anholt kan påvirke hele samfundsøkonomien i en alvorlig grad. Det er bemærkelsesværdigt, at man kan anvende samme argument imod en
rørledning til Anholt og en kæmpe Kattegatbro!
Er der ikke forskel?
Grøn energi til Anholt kunne medvirke til, at øen blive CO1-neutral i stil med Samsø, hvor Energiakademiet pÃ¥ øen har modtaget miljøets Nobelpris. Samsø er verdenskendt for dette og besøges ofte af imponerede udenlandske delegationer og ligeledes turister. Kunne Anholt ikke følge Samsøs gode eksempel i fremtiden, hvor klimaforandringerne er den altoverskyggende udfordring?”

Skrevet af S-byrådsmedlem Allan Gjersbøl Jørgensen fra Norddjurs i Lokalavisen d. 9. februar

Kilde: Lokalavisen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam