Et S-folketingsmedlem fortæller hér om udsigterne til at få lavet en undersøgelse af fordele og ulemper ved en fast Kattegat-forbindelse, der pludselig har fået ny vind i sejlene:
”En fast Kattegat-forbindelse med højhastighedstog vil være en økonomisk, trafikal, erhvervs- og klimamæssig rigtig god idé. Derfor skal den tilbundsgÃ¥ende analyse af projektet fremskyndes, sÃ¥ledes at beslutningen om en fast forbindelse kan tages hurtigst muligt.
Randers-området og Kronjylland vil få meget store trafikale, erhvrvsmæssige og økonomiske gevinster ved en forbindelse. Etableringen af en fast forbindelse vil også betyde store besparelser på kommende trafikinvesteringer henover Fyn og i trekantområdet. Når den tekniske mulighed er der, så er det vel ingen naturlov, at forbindelse mellem den centrale del af Jylland og Københavns-området skal gå ned over Fyn.
Klimamæssigt vil der også være gevinster. Højhastighedstog og betydeligt kortere rejsetid vil betyde en markant formindskelse af lufttrafikken mellem landsdelene.
Det er glædeligt, at Kattegat-komitéen har været med til at få sagen på dagsordenen igen, da komitéen i sidste uge fremlagde beregninger, der både viste gevinsterne, og hvor der manglede supplerende beregninger.
Selvfølgelig er det ingen nem sag, der lige kan vedtages og projekteres i løbet af kort tid. Men det er helt afgørende, at den politiske vilje er tilstede. Jeg vil fra min plads presse pÃ¥, sÃ¥ledes at det endelige beslutningsgrundlag kan blive færdigt hurtigst muligt. Et grundlag, der tager æstetiske, økonomiske, trafikale, erhvervs-, natur- og miljømæssige hensyn. En fast Kattegat-forbindelse med højhastighedstog bliver dyr. Sandsynligvis mere end 100 milliarder kroner, men det bliver endnu dyrere for dansk konkurrenceevne og for kommende generationer, hvis vi forpasser chancen for at fremtidssikre infrastrukturen.”
Skrevet af S-folketingsmedlem Torben Hansen fra Randers i Randers Amtsavis d. 16. oktober
Kilde: Randers Amtsavis
sof