En mand fra Randers gør sig i det følgende nogle forskellige tanker for og imod en sænkning af den kriminelle lavalder:
”Umiddelbart mener jeg, det er et udmærket lovforslag at sænke den kriminelle lavalder.
Det er urimeligt, at unge, der er under 15 år, skal behandles anderledes.
Man skal stå til ansvar for sine handlinger. Jeg tror dog, at der er spekulation fra de storkriminelles side med hensyn til enten at rekruttere unge eller bare få de unge til at begå kriminelle ting.
Det store spørgsmÃ¥l er – er det børn, vi straffer, eller er det voksne, vi har med at gøre?
Når man taler om den kriminelle lavalder, vil der så blive rekrutteret fra endnu lavere aldersgrupper?
Vil der være øget fokus på børn ned i alderen under 12 år?
Hvis dét er tilfældet, taler vi om børn, der ikke kan skelne virkelighed fra fantasi. De ville måske ikke kunne se selvstændigt på, at det er forkert at begå indbrud og andre volsomme kriminelle handlinger.
Det er jo det samme, de ser på film og hører i froeskellige krimi-historier. Sluttelig vil jeg sige, at essensen i det hele er at skelne imellem, hvornår det er en ung kriminel, og hvornår det er et barn, man har med at gøre. Men der er flere tilfælde, hvor det er unge under 15 år, der begår hård kriminalitet.
Derfor er det vigtigt, at der kommer en velovervejet løsning pÃ¥ dette omrÃ¥de.”
Skrevet af Mark Pring fra Randers i Randers Amtsavis
Kilde: Randers Amtsavis
sof