Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hurtige tog på Grenaabanen

DSB indsætter nye og hurtigere tog på Grenaabanen til næste efterår. Kontrakten er indgået. Det er velafprøvede Desiro-tog, der også kører på Svendborg-banen.

Det skal give kortere rejsetid på banen, og gøre det nemmere at klare sig uden bil.

I det østjyske letbanesamarbejdet og i folketingets trafikaftale indgår, at Grenaabanen, Odderbanen og de nye letbanestrækninger bliver ét samarbejde. Når det sker i 2015 er det meningen, at Desirotogene her skal skiftes ud med Østjyllands ny letbanemodel. Det har DSB skullet taget højde for i sin kontrakt for Grenaabanen.

Fra 2010 er det vigtigt, at også Odderbanen får de nye Desirotog. Århus H er bygget om, så de to baner kan drives sammen. Letbanesamarbejdet opfordret DSB og transportministeren til at sikre dette. Der er kun fordele ved det. Bl.a. flere rejsende. Men DSB kan ikke i dag oplyse, om nye tog også kommer på Odderbanen.

Hurtigere tog på Djursland kan bane vejen for flere fremskridt. To kan sættes i værk straks i 2010: Vi kan bruge de vundne minutter i Grenaa til at betjene en ny station ved Grenaa Havneplads. Det kan ske på det eksisterende banenet, og kan give forbindelse til færger og Kattegat-center. Og man kan indføre et antal gennemgående afgange på strækningen mellem Hornslet og Århus Ø og Århus H. Det vil forkorte rejsetiden afgørende. Det vil give et afgørende spring fremad i tilgangen til nærbane i stedet for bil for pendlere på Djursland.

Personligt har jeg været aktiv for denne sag i årevis, og ved derfor: Vi skulle have haft  Desirotogene for ti år siden. Vi får dem altså nu i 2010, fem år før vi skal have nyeste, østjyske kombi-letbanemodel i 2015. Bedre sent end aldrig. Nu skal vi udnytte DSB-kontraktens muligheder fuldt ud. Overgangsordningen på fem år kan vi bruge til at sætte fart og passagertal op og binde flere baner sammen. Og koble udvalgte busruter bedre til. Som en forpremiere på et samlet letbanesystem.

Mads Nikolajsen.
Hornsleths Allé
Grenaa.
Kommunalbestyrelsesmedlem/SF.
Norddjurs kommunes repræsentant i
Østjyllands letbanesamarbejde.

Kilde: Mads Nikolajsen

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam