Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et klart valg!

Den 17. november skal borgerne i Norddjurs afgøre om hvordan de ønsker deres kommune ledet. Skal der stadigvæk være et borgerligt flertal og en borgmester med rod i en 3 mands gruppe?


For de borgere der ønsker et andet flertal og en anden politik står valget nu klart, efter at partierne har meldt ud med hvem de går i valgteknisk samarbejde med. Borgerlisten, Dansk Folkeparti og Venstre går sammen. Konservative og de Radikale er gået sammen. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er gået sammen.
Det virker som om at frygten for en stærk socialdemokratisk liste og en stærk borgmesterkandidat får samtlige partier til at gå i valgtekniske samarbejder uden om Socialdemokraterne.
Misforstå mig ikke! Jeg er glad for at være med på en socialdemokratisk liste der stiller op til borgernes vurdering og dom alene og uden at vi prøver at putte os sammen med andre. Med en stemme på den socialdemokratiske liste ved borgerne nemlig hvem de stemmer på! Nemlig en socialdemokrat.
Det ironiske er jo at de radikale og folkesocialisterne går og agiterer for et systemskifte i Norddjurs samtidig med at de med deres handlinger svækker mulighederne for det.
En stemme på de radikale er en stemme på en konservativ kandidat! Det kan så være interessant at høre om de radikale har spurgt de konservative om, hvor de vil lægge deres lod når det kommer til valg af borgmester? Jeg har forstået det sådan at de radikale foretrækker Jan Petersen som borgmester men har I taget et evt. konservativt mandat i ed på at det gør de også?
En stemme på folkesocialisterne kan være en stemme på en enhedslistemand. Og med udmeldingen om at de stiller med deres egen borgmesterkandidat er det i hvert fald ikke en stemme der automatisk er med til at få Jan Petersen i borgmesterstolen! Måske, endda, tværtimod!
Så hvis du ønsker et andet flertal og en anden politik så er det sikre valg at stemme socialdemokratisk!

Mvh.
Lars Møller (S.)
Kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs.
Djursgade 26, 8500 Grenaa

Kilde: Lars Møller (S.)

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam