En mand fra Hornslet fortæller hér om, hvorfor han så kraftigt er imod dét oplæg til ny skolestruktur, der i øjeblikket er i spil i Syddjurs Kommune:
”Syddjurs Kommune har givet Hornslet Skole et budget, sÃ¥ man nu er nødt til at sammenlægge velfungerende klasser pÃ¥ ca. 22 elever til klasser med 29 og 28 elever. Dette sker, selv om Hornslet Skole allerede har en meget anstrengt økonomi og suverænt i forvejen er kommunens billigste skole med en Ã¥rlig pris pr. elev pÃ¥ 36.812 kroner.
PÃ¥ andre skoler i kommunen – vel at mærke almindelige folkeskoler – koster et Ã¥rs undervisning op til det dobbelte, nemlig 73.075 kroner. I Hornslet er den gennemsnitlige klassestørrelse tæt pÃ¥ 23 elever (kommunens højeste), mens den pÃ¥ f.eks. fire andre af kommunens skoler ligger mellem 12,71 og 15,88.
Femteklasseeleverne på Hornslet Skole har trukket de ovennævnte Sorte Per-kort: 85 elever og 170 forældre bliver i første omgang direkte berørt, når man lader hånt om seks års arbejde med at få en velfungerende klasse med dertilhørende forældresamarbejde; og nu blander dem på kryds og tværs i nye kæmpe-klasser, som skolen har måttet lede med lys og lygte for overhovedet at placere i lokaler på skolen. For hvilke skoler i kommunen har egentlig klasseværelser med rum, luft og lys til 29 elever?
På Hornslet Skole er det efter sigende lykkedes at finde tre, som skulle kunne rumme de store klasser. Dét synes for os forældre, som om tanken om den rummelige folkeskole igen kun er et spørgsmål om økonomi.
Alternativet til de store klasser kunne have været helt at droppe lejrskoler, skolefester, ekskursioner og andre dyre ekeltarrangementer, hvilket jeg personligt havde foretrukket, da det formentlig ville have været mere bemærkelsesværdigt for alle pÃ¥ Hornslet Skole og mÃ¥ske – kun mÃ¥ske for jer politikere i Syddjurs – for I mener sikkert, at klasser med 29 elever er helt i orden.
P.S.: I politikere burde have fundet et bedre alternativ som at friholde en i forvejen hårdt prøvet og mangeårigt besparelsesramt Hornslet Skole for yderligere nedskæringer. Dette kan gøres ved at samlæse mange flere klassetrin på de mindre skoler, således at prisen pr. elev bliver udjævnet, og klassekvotienterne på alle skoler vil kunne nærme sig 20-22 elever. Imidlertid vil en sådan beslutning jo komme til at berøre mange skoler i kommunen, og vort spørgsmål i Hornslet er nu, om der overhovedet findes det politiske mod til at træffe denne rigtige beslutning.
Svar udbedes!”
Skrevet af Søren Haugstrup From fra Hornslet i Randers Amtsavis d. 20. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof