I sidste uge kædede Niels Vissing hærværket i København sammen med Dansk Folkepartis udlændingepolitik, men dén holder ikke, siger DF-lokalformanden fra Randers i det følgende:
”Niels Vissing forsøger med et læserbrev i denne avis d. 14. maj at give Dansk Folkeparti skylden for, at de autonome har lavet hærværk i Hyskenstræde i København. Magen til sludder og fordrejelse af sandheden skal man lede længe efter.
Niels Vissing finder det forkert, at Dansk Folkeparti stiller spørgsmål til, hvem der har fejlet i denne sag, og hvorfor der ikke blev grebet ind i tide. Niels Vissing skriver, at der er fejlet og lad os se at komme videre!
Vi skal absolut ikke videre, før der kommer en afklaring om, hvordan det kunne lade sig gøre, at de autonome socialister med tilskud fra en socialdemokratisk kommune kunne gå amok og ødelægge en hel gade i det indre København. Dét må aldrig ske igen! Sker det, må disse vandaler selv stå for oprydningen og rengøringen af gaderne, der var jo flere, som blev filmet og derved genkendt.
Jeg forstår ikke, hvordan Niels Vissing kan komme frem til, at det har noget med Dansk Folkepartis udlændingepolitik at gøre. At vi fører en stram udlændingepolitik, er jo kun til gavn for dem selv.
Niels Vissing opfatter situationen, at de agerer, som de gør, fordi de ikke føler sig velkomne i vort samfund og har derfor en kortere lunte, end hvis de følte sig velkomne. Dermed gÃ¥r Niels Vissing ud fra, at det er andengenerations-indvandrere. Men dét er forkert; disse autonome venstreorienterede kom netop ude fra Ungdomshuset, hvor der samtidig blev fundet beviser for, at det er dér, disse tiltag bliver udtænkt.”
Skrevet af DF-lokalformand Børge Olsen fra Randers i Randers Amtsavis d. 18. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof