Ét af Venstres regionsrådsmedlemmer fortæller i det følgende om, hvordan hun har tænkt sig at lægge op til et samarbejde om at løse regionens dårlige økonomi, så nye besparelser kan undgås:
”Region Midtjyllands økonomi sejler. Dét bliver bekræftet af regionens Ã…rsberetning for 2008 samt kvartalsrapporten for første kvartal 2009, som viser, at vi (igen i Ã¥r) vil fÃ¥ et stort merforbrug pÃ¥ 223 mio. kr.
Derfor har jeg som Venstres spidskandidat og politiske ordfører i Regionsrådet inviteret regionsråddsformand Bent Hansen (S) til samarbejde om at styre økonomien, så nye besparelser på patienter og medarbejdere kan undgås.
Alle kan huske, hvordan det gik i 2008, da vi intet gjorde i nøjagtigt samme situation som nu. Sidste år samme tid og samme sted blev kimen til meget voldsomme besparelser lagt, fordi vi intet gjorde. Vi måtte i efteråret spare mere end 1 mia. kr. Dét ramte både patienter og medarbejdere meget hårdt. Og dét vil Venstre gøre alt for at undgå en gentagelse af.
Desværre viser kvartalsrapporten, som vi netop har behandlet i Regionsrådets forretningsudvalg, at det ikke ser meget bedre ud med økonomien i 2009. Region Midtjylland præsterer endnu engang et regnskab med underskud.
Dét skal vi have lavet om pÃ¥ meget hurtigt. Det vil være helt urimeligt bÃ¥de over for patienter og medarbejdere, hvis vi skal ud i en ny runde besparelser i Region Midtjylland. Derfor appellerer jeg til regionsrÃ¥dsformanden om, at Venstre og Socialdemokratiet – og alle andre, der vil være med – sætter sig sammen og laver en handlingsplan for, hvad der kan gøres de næste par uger, og helst uden at vi rammer hospitalerne.”
Skrevet af V-regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen i Aarhus Stiftstidende d. 17. maj
Kilde: Aarhus Stiftstidende
sof