En mand fra Grenaa er stærkt utilfreds med den bebudede flytning af postekspeditionen fra posthuset og til Kvickly. Han skriver:
”I en artikel i avisen kunne man nu læse, at postekspeditionen skal flyttes ned i Kvickly og skal hedde Postbutikken.
Privatkundechefen for Post Danmark, Anette Danielsen, siger, kunderne får længere åbningstider, men så vidt jeg kan se det, er det nøjagtig de samme åbningstider som nu.
Og at erhvervsindleveringen er fra 15.00-18.00. Jamen herregud, dét er jo en forringelse. I dag kan de komme i hele åbningstiden og aflevere deres forsendelser omme bagved.
Hvordan havde man så lige tænkt sig, at 2 af de søde piger i godsekspeditionen skulle kunne klare dét, som de er 6 om i dag, med de samme åbningstider? Håber, de alle vil sige nej til at flytte med.
Og hvad med sikkerheden? I dag bliver portene låst af, når ekspeditionen er lukket, og pengene skal tælles op for at undgå en lignende situation, som var for få år siden på posthuset.
Har Kvickly tænkt sig at lukke butikken og sætten gitterport op, mens det sker, inden pengene bliver afhentet?
I øvrigt ville PostDanmark også lukke postekspeditionen i Rønde for nogle år siden, men der var ingen af supermarkederne, der ville have en postbutik, så de bliver nødt til at holde åbent nogle timer om eftermiddagen. En rigtig dårlig service! Kan godt forstå, der kommer andre udbydere ind på markedet.
Nu siger formanden for Kvickly, Niels Erik Iversen, at han forventer fremgang på grund af dén løsning.
Han har i hvert fald én hér, der ikke kommer der mere pÃ¥ grund af dén mÃ¥de, de har ”prostitueret” sig pÃ¥.”
Skrevet af Niels Busk Sørensen fra Grenaa i Randers Amtsavis d. 14. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof