Vi har tidligere bragt læserbreve med protester mod placering af de kommende kommunale ældreboliger. Men dem er der ikke blevet lyttet til, slår Mads Nikolajsen fast i det følgende:
”Det er vigtigt, at Norddjurs fÃ¥r nye, tidssvarende plejeboliger. Og at de planlægges, sÃ¥ folk bliver hørt. Forslaget om plejeboliger for ældre i skovomrÃ¥det lige ved Søndre Skole i Grenaa har udløst interessekonflikter i forhold til skov, vejbetjening, trafik til skole og børnehave og fremtidens uddannelsesvisioner, ikke alt kan forenes.
Derfor foreslog Jytte Schmidt (SF) tidligt i planlægningen, at man ikke skulle binde sig og hyre bygningsfolk til at tegne et færdigt byggeprojekt. Lokalplan og borgermøde skulle komme først. Men nej, resten af Norddjurs` partier stemte det ned: Projekt først og lokalplan bagefter.
Nu er der så byggeprojekt og en lokalplan. Plejeboligerne for handicappede er pænt indpasset i området. Men ældrebolig-projektet har mødt en række indsigelser, som ikke er fulgt. Lokalplanen forbigår trafiksikkerheden. Åboulevarden ud for Søndre Skole kan være farlig især om morgenen, og dét bliver værre nu.
Alle partier stemte dette SF-forslag ned: ”Vedtagelse af lokalplanen afventer, at der i lokalplanen indarbejdes koordineret løsning af trafik til Hedebocentret og Søndre Skole. I trafikløsningen skal indgÃ¥, hvordan adgang og parkering reguleres for fodgængere, cyklister, biler og busser, der skal til Hedebo-omrÃ¥det eller til Søndre Skole og øvrige institutioner fra Ã…boulevarden”.
En række beboere har kritiseret plejebyggeprojektet for, at det med tre etager kridhvidt byggeri vil dominere det nuværende skovområde. En ekstraudgift på op til 4,2 mio. dukke op, men blev hverken lagt frem på informationsmøde eller i sagsfremstilling for miljøudvalg eller kommunalbestyrelse. Udgiften skyldes, at der skal bankes op mod 300 pæle 24 m. ned i jorden.
Man er blevet opmærksom på, at undergrunden er blød.
Indsigelserne er fejet til side. Sådan plejer Norddjurs ikke at behandle indsigelser til lokalplaner. Dét kan vi især ikke være bekendt, når vores eget byggeprojekt er til høring.
Jeg har foreslÃ¥et, at vi vælger et andet omrÃ¥de til ældreboligerne, og det nuværende Hedebo-centers areal giver muligheder. Arealet lige op af Søndre Skole og ungdomsskolen egner sig til fremtidige uddannelsesinstitutioner – med et byggeri indpasset i skov. Nær gymnasium og handelsskole, college og 10. klassecenter. OgsÃ¥ dét blev nedstemt d. 5. maj i kommunalbestyrelsen.”
Skrevet af SF-byrådsmedlem Mads Nikolajsen fra Norddjurs Kommune i Lokalavisen d. 12. maj
Kilde: Lokalavisen
sof