Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ingen kvalitetskontrol for private aktører

En SF`er fra Aarhus finder det besynderligt, at den ellers så kontrol-glade regering ikke laver kvalitetskontrol af behandling på private sygehuse:

”Der er ingen kontrol med kvaliteten af behandlinger foretaget pÃ¥ private hospitaler og klinikker. Hverken patienter eller det offentlige har indblik i kvaliteten af komplicerede operationer og behandlingsforløb.
Det er et faktum, at der føres meget skarp kontrol med alt, hvad der foregår på de offentlige sundhedsinstitutioner. Hver en beslutning bliver vendt, og hver en rapport bliver drejet. Faktisk ofte i en sådan grad, at det er en forhindring for den fornuftige udførsel af arbejdet. Men selv om man sagtens kan synes, det er alt for meget kontrol, så kan ingen vel være i tvivl om, at et vist mål af sikkerhedsnet er til alles bedste.
Alligevel kan Forbrugerrådets magasin TÆNK i det seneste nummer beskrive, hvorledes der ikke er foretaget ét eneste kontrolbesøg eller én eneste kvalitetsanalyse af dét arbejde, der er udført for skatteydernes regning på private hospitaler. Uanset, at de omsætter langt over en milliard skattekroner om året.
Med andre ord er det tydeligt, at regeringens kontrol-fanatisme kun rækker så langt som til den offentlige sektor. Så snart turen kommer til den private sektor, så er det pludselig nok med en tro-og-love-erklæring fra en velbetalt overlæge. Selv om en behandling i øvrigt koster langt mere end en tilsvarende udført i offentligt regi, og selv om den skandale efter den anden har vist, at det langtfra står perfekt til med moralen på alle private klinikker.
Det lugter langt væk af ideologisk baseret forskelsbehandling. De helt store tabere bliver patienterne, der ofte er blevet lovet mere sundhed for pengene i det private. I stedet er der ingen, der kan sige, om kvaliteten af dét arbejde, der bliver udført pÃ¥ privathospitalerne, er i orden. Alligevel bliver der løbende lagt flere opgaver over til de private. Helt uden kontrol.”

Skrevet af SF-partiforeningsformand Niels Callesen fra Aarhus i Aarhus Stiftstidende d. 10. maj

Kilde: Aarhus Stiftstidende

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam