Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skal vi lege Kimsleg?

Præsten, som angribes i ovenstående indlæg, svarer i det følgende direkte på kritikken:

”Jeg vil ikke indlade mig i en konkurrence med Kim Christiansen om størrelsen pÃ¥ egoer. Dén tror jeg helt bestemt, at jeg har tabt pÃ¥ forhÃ¥nd.
Rudyard Kipling skrev i 1901 en roman med navnet Kim, og denne Kim gav anledning til legen Kims-leg, som vi ofte legede, da jeg var FDF`er.
Kimsleg gik ud på at se på et antal genstande, dernæst dække dem til, og så endelig konkurrere om at huske dem rigtigt. I en sådan konkurrence ville jeg derimod have gode muligheder over for hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti, for det er dog mageløst, at han formår at huske så selektivt.
Nu har hr. Kim Christiansen jo nok haft tankerne koncentreret om den efterfølgende fest, så han er tilgivet, at han ikke har fattet prædikenens budskab eller ikke har evner for Kimsleg (at erindre virkeligheden). Men ærgerligt er det, at en ellers så musikalsk personlighed ikke har forberedt sig ordentligt til datterens konfirmation.
De ”for de fleste tre totalt ukendte salmer og de to endnu mere ukendte salmer, da de er skrevet af den selvglade præst uden situationsfornemmelse”, er blevet indøvet med konfirmanderne, er blevet indøvet med forældrene, er blevet anvendt ved adskillige gudstjenester hen imod konfirmationerne, er blevet præsenteret med melodi og tekst pÃ¥ hjemmesiden www.mariagerkirke.dk, sÃ¥ forældre og gæster kunne øve sig og være med til at gøre dagen festlig for de unge.
Men, hr. Kim Christiansen, der skal investeres i andet end festen, hvis man vil tage arbejdet som forælder alvorligt. Det er ikke kun en leg, men det er til gengæld en investering, som giver rigeligt igen. SÃ¥ en deltagelse ved gudstjenester og forældremøder sammen med konfirmanden og en efterfølgelse af opfordringen til at støtte sig til hjemmesiden ville uden tvivl have gavnet i en efterfølgende Kimsleg.”

Skrevet af sognepræst Knud Erik Lægsgaard fra Mariager i Randers Amtsavis d. 2. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam