En syddjursk kandidat til Europa-Parlamentet er ikke tilfreds med tyrkernes behandling af kurderne efter et nyligt besøg i landet:
”Tyrkiet og navnlig premierminister Erdogan har bragt sig i det internationale søgelys i forbindelse med besættelsen af posten som NATO`s generalsekretær. Tyrkernes krav om, at Danmark skal lukke den kurdiske TV-station ROJ-TV, er en tilstÃ¥elsessag, som understreger fraværet af mindretalsrettigheder og ytringsfrihed i Tyrkiet.
Erdogan og de tyrkiske myndigheder burde i stedet stikke piben ind og forsøge at leve op til de mange fine erklæringer om overholdelse af menneskerettighederne. Erdogan retorik kunne forlede én til at tro, at Tyrkiet søger om optagelse i Den Arabiske Liga og ikke i EU.
Det er dog ikke kun Erdogans retorik, som lader meget tilbage at ønske. Under et nyligt besøg i det østlige Tyrkiet fik jeg vished om, at dagligdagen for det kurdiske mindretal stadig er præget af undertrykkelse og nedværdigende behandling fra de tyrkiske myndigheders side. Uden for byerne ser man kummerlige flygtningelejre, som er flyldt med fordrevne kurdere. De er blevet jaget væk fra deres landsbyer af det tyrkiske militær, som efterfølgende har jævnet alt med jorden. Kurderne har fortsat ikke ret til at modtage undervisning på deres eget sprog, og de må ligeledes heller ikke henvende sig til myndighederne på kurdisk.
Da jeg under besøget i Tyrkiet bekendtgjorde at ville mødes med den kvindelige kurdiske borgmester i landsbyen Varto, resulterede det i, at jeg omgående blev udspurgt af efterretningstjenesten om formålet med mødet. Et slående eksempel på de tyrkiske myndigheders paranoia over for kurderne.
Godt nok er der netop åbnet en kurdisksproget TV-station, men jeg har ikke mødt en eneste kurder, som ser denne kanal. Alle ser i stedet ROJ-TV eller én af de mange andre sattelitkanaler, som sender på kurdisk fra udlandet.
De forbedringer, som er skabt gennem de seneste år, er et langt stykke hen ad vejen blot ren facade. Vi bør derfor i EU beslutte, om vi skal fortsætte med dét, der ligner en endeløs og perspektivløs optagelsesforhandling med EU.
Dybest set virker det egentlig ikke til, at nogen ønsker, at processen skal ende med tyrkisk EU-medlemskab.
I stedet bør vi arbejde for et privilegeret partnerskab med Tyrkiet pÃ¥ en række omrÃ¥der, hvor begge parter har en reel interesse i at samarbejde. Et sÃ¥dant partnerskab skal indgÃ¥s under betingelse af, at Tyrkiet fortsat arbejder hen imod større respekt for menneskerettighederne.”
Kilde: Randers Amtsavis
sof