Soenderhaldportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

EU bør ikke optrappe militæret

Den gamle EU-modstandskæmpe Ib Christensen skriver i dag følgende svar til Michael Astrup Jensen ang. det danske forsvarsforbehold:

”Folketingsmedlem Michael Aastrup-Jensen (V) vil gerne have en debat om den danske undtagelse fra deltagelse i EU`s militære dimension (Amtsavisen d. 8. april).
Lissabon-traktaten opstrammer voldsomt EU som militær aktør. Medlemslandene forpligtes til styrkelse af militæret, Det Europæiske Råd bemyndiges til med énstemmighed at oprette et fælles forsvar, og EU kan agere militært uden FN-mandat. EU bliver også en militær alliance.
Med Frankrigs indtrædelse i NATO`s militære samarbejde lægges der op til et tættere samarbejde mellem EU og NATO. Amerikanske røster taler om en global sammenfletning af demokratier, åbenlyst som et alternativ til FN. Stærke kræfter i både EU og NATO satser på en militær oprustning mod den tredje verden under parolen: kamp mod terrorismen.
Det er dødsens farligt at besvare udfordringerne fra den tredje verden med militær konfrontation. Dét, der er brug for, er afspænding og fredeligt samarbejde mellem alle klodens lande og en styrkelse af FN, så det får øget repræsentativitet og beslutningskraft samt udstyres med sine egne, frivilligt rekrutterede militære styrker til at gribe ind, hvor Sikkerhedsrådet måtte finde det nødvendigt.
Et godt bud på, hvor man kan begynde, er at afslutte frihandelsforhandlingerne i WTO, der i årevis er blevet blokeret af især EU`s protektionisme. Dét vil være et konstruktivt og væsentligt bidrag til bekæmpelse af den verdensøkonomiske krise, gerne ledsaget af øget u-landsbistand i overensstemmelse med FN`s beslutning herom.
Som medlem af NATO, men stÃ¥ende udenfor EU`s militære dimension, er Danmark godt placeret for en fredsskabende indsats, for eksempel sammen med Norge.”

Skrevet af Ib Christensen fra Randers i Randers Amtsavis d. 17. april

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam