En ung SF`er fra Randers har ikke meget tiltro til den nye statsminister. Læs hér hvorfor:
”Søndag d. 5. april fik Danmark ny statsminister. Lars Løkke Rasmussen blev den tredje Rasmussen i træk, der indtager posten som regeringsleder. Jeg hÃ¥ber selvfølgelig, Løkke vil overraske positivt, men den nye statsministers cv er desværre ikke lovende læsning.
Løkke har senest markeret sig med Danmarks-historiens smalleste og skæveste skattereform. En reform, der gav mere og dyrere rødvin til nordsjællænderne, hvor Løkke også er fra, men mindre til vores børn, ældre og syge.
Løkke har også været hovedarkitekten bag opdelingen af befolkningen i et A- og et B-hold, når det kommer til behandling i sundhedssystemet.
Overbetalingen af privathospitalerne står også på Løkkes cv. Her kan man nemt få dén tanke, at Løkke bevidst har forgyldt privathospitalerne på bekostning af vores offentlige sygehusvæsen.
Løkke er ikke bare mere Fogh. Løkke er mere ulighed, mindre velfærd og mindre sundhed til dem af os, der ikke har en privat sygeforsikring. Derfor har jeg svært ved at tro, at Løkke er lykken.”
Skrevet af SF-byrådskandidat Kasper Fuhr Christensen fra Randers i Randers Amtsavis
Kilde: Randers Amtsavis
sof